Forældre:
For sejlere:
For klub og udvalg:
Optimist afdelingen tilbyder børn mellem 8 og 15 år at lære alt om sejladsens grundtrin.
Vi er sejlere i tre forskellige kategorier efter niveau, interesser og evner – så alle kan være med.
Det er her alle nye sejlere starter og der annonceres hvert år med et introduktions møde. Se i kalenderen eller nyhederne. Inden du skal på vandet første gang, laver vi en kæntringsøvelse i Munkebo Svømmehal – så har du nemlig prøvet det i trygge rammer. Når vi starter på selve sejladsen, foregår det i Marinaens trygge bassin, støttet af gode trænere og sikre ledsagerbåde. Kerteminde Sejlklub råder over 15 klub-joller, som du som 1. års C-sejler kan leje for en hel sæson. Så kommer du billigt igang!
Er for de sejlere, der har overstået det indledende år som C-sejlere og som vil videre med sejladsen. Sejlerskolelinien er for dem, der gerne vil lære godt sømandskab og udvikle glæden ved det at sejle!
Er for de sejlere der ønsker at dyrke sejlsport som en konkurrence sport. Man bliver her trænet af meget kompetente kapsejlere med
stor erfaring. Kapsejladslinien satser på elitetræning og har som mål at være repræsenteret ved internationale mesterskaber. Optimistafdelingen byder desuden på hygge og socialt samvær for både børn og forældre.