Romsø-tur den 8. august 2020
Lørdag den 8. august afholder vi traditionen tro, tur til Romsø.
Vi mødes ved Søsportscenteret lørdag kl. 10, med madkurven pakket og hvad der dertil sig hører.
Til dem der ikke har deltaget før plejer arrangementet at forløbe ca. sådan:
Når vi alle er samlet og fordelt i de respektive både, sejler vi til Romsø og har forinden aftalt hvor vi ca. ankrer op.
Alle deltagere bliver sejlet i land. Vi medbringer en eller to følgebåde til formålet.
Efter en gåtur øen rundt, spiser vi vores medbragte frokost og nyder naturen.
Når vi mener det er tid, sejler vi hjemad igen.
Til dem der har lyst er der efterfølgende mulighed for at hygge lidt i Søsportcenteret som slut på en forhåbentlig god og hyggelig dag.
Alle er velkommen og man kan deltage med eller uden båd.
Til de personer der ikke har båd,finder vi en plads hos en af de både der deltager.
Det vil være fint om man vil skrive i kommentarfeltet på Facebook eller sende en mail til turudvalget, om man ønsker at deltage, så vi har en fornemmelse af, hvor mange der kommer.
Hvis det utænkelige skulle ske at det ikke kan lade sig gøre pga. af vejret (regn/blæst) at komme i land på Romsø laver vi en alternativ tur
med efterfølgende spisning i Søsportscenteret.
Ohøj og vel mødt
Turudvalget og Kertemindes Sejlklubbens Venner.