22 jun 2017

Præmier til ALLE!

12

 

Midt i billedet ses Køster, i hård kamp om 2. pladsen. (klik og zoom)

Lunt, 6 m/s og fralandsvind gav os endnu 2 dejlige sejladser, udfordret af strøm, vindspring og trykforskelle. 9 både stillede til start på årets længste dag. Er det kun mig som synes det stikker lidt i hjertet at vi, allerede nu, går imod mørkere tider? Men vi nød dagen, hvor ALPI tog første sejlads og Geppeline 2. sejlads, og hvor middagsdeltagerne blev belønnet med Flæskesteg med brun sovs, kartofler og rødkål, efterfulgt af Æblekage. Belønnet bliver også alle, som deltager i forårets sidste aftensejlads. Hempel har nemlig været særdeles generøse (tak til Per), og jeg har derfor besluttet at alle skal præmieres på onsdag.

Flemming Palm, ALPI