Vedtægter

4-SW-burgee-KS

Vedtægter og forrretningsorden

Kerteminde Sejlklub stiftet 9. dec 1947. Se historien

Repræsentanskabets forretningsorden

Forretningsorden kan downloades her ⇓ KS Forretningsorden_feb_2014

Vedtægterne er gengivet herunder og kan downloades ⇓ KS-love-2014.

Som det fremgår af vedtægterne er de faste udvalg, og generalforsamlingens vedtagelse af udvalg, en væstentlig del af klubbens virkemåde. For at forstå klubben samt dens styring og aktiviteter, er det derfor nødvendigt at kende udvalgene og deres ansvarsområder. Denne udvalgsbeskrivelse er et nødvendigt supplement til forretningsordenen.

Den beskrivelse finder du i klublodsen som kan downloades til udskrift eller læsning ⇓ Klublods dec 2017

ks-klublods-2017-slide

Selve udvalgene og formandsposterne (repræsentantskabet) kan ses ved navns nævnelse, men uden funktionbeskrivelse, i afsnittet → Om Klubben.

Repræsentantskabet vedaget nogle helt overordnede retningslinier for klubbens virke og formuleret det som mission og vision.

Mission:

Kerteminde Sejlklub ønsker at være en platform, hvor det er muligt for klubbens medlemmer at udøve deres interesse for sejlsport på det niveau og med den ambition de må have. Dette skal være muligt via maritim uddannelse, optimeret faciliteter og materiel alle handlinger i klubben skal sigte mod involvering og mulighed for gode sociale relationer på alle plan.

Vision:

Kerteminde Sejlklub skal til stædighed være en seriøs samarbejdspartner med det nationale forbund DS, samt lokalt være en klub som i byens bevidsthed er synonym med Kerteminde. Kerteminde Sejlklub vil være kendt for gode maritime oplevelser og stedet hvor drømme kan blive muliggjort.


§ 1. Klubbens navn er KERTEMINDE SEJLKLUB. Dens hjemsted er Kerteminde Kommune

§ 2. Klubbens formål er at fremme interessen for og kendskabet til sejlsporten og dens forsvarlige udøvelse. Som led heri lægges der  særlig vægt på uddannelse og ungdomsarbejde.

§ 3. Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og er undergivet dennes love.

§4. Som aktivt eller passivt medlem  kan repræsentantskabet optage enhver, der er fyldt 18 år.

Desuden kan repræsentantskabet optage juridiske personer, herunder virksomheder, skoler, institutioner og andre med CVRnr., som medlemmer.

Som aktivt eller passivt medlem i Ungdomsafdelingen kan repræsentantskabet optage enhver som endnu ikke er fyldt 18 år. Optagelse af umyndige som medlemmer af klubben kræver tillige samtykke fra forældre / værge.

Æresmedlemmer kan på repræsentantskabets forslaq vælges af generalforsamlingen, hvis beslutning herom kræver 2/3 majoritet af de fremmødte stemmeberettigede. Spørgsmål om valg af æresmedlemmer kan ikke gøres til genstand for diskussion på generalforsamlingen.

§ 5. Klubbens kontingent fastsættes af den ordinære generalforsamling i marts måned for et år ad gangen med virkning fra den følgende 1. januar.

Repræsentantskabet fastsætter opkrævningsmetoder og terminer, og kan fastsætte lavere kontingent til udvalgte grupper af medlemmerne.

Repræsentantskabet skal fastsætte kontingenter for juridiske personer efter individuel vurdering, dog således, at intet juridisk personmedlemskab kan betale et mindre kontingent end det aktuelle kontingent  gældende for aktive medlemmer, som er fyldt 18 år.

§ 6. Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftligt til klubben med mindst 14 dages varsel til udgangen af en måned, og at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til klubben frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning.

Når et medlem er kommet i kontingentrestance udover 1 måned, kan repræsentantskabet med mindst 8 dages skriftligt varsel ekskludere vedkommende.

løvrigt kan repræsentantskabet ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Repræsentantskabets beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af repræsentantskabets medlemmer har stemt for eksklusionen.

Vedkommende medlem skal, inden repræsentantskabet træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar og kan fordre spørgsmålet om eksklusion afgjort på den førstkommende generalforsamling.

Endelig kan et medlem ekskluderes, når det efter forslag fra mindst 15 medlemmer vedtages på en generalforsamling.

I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få meddelelse herom senest 3 døgn før generalforsamlingens afholdelse, ligesom vedkommende har adgang til denne med ret til at forsvare sig.

Spørgsmålet om eksklusion skal optages som særskilt punkt på dagsordenen. Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver, at 2/3 af de tilstedeværende har stemt derfor.

Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem igen ved en ny generalforsamlingsbeslutning, der kræver samme majoritet som foreskrevet til beslutning om eksklusion.

Ved udmeldelse eller eksklusion ydes ikke refusion for kontingent eller andre medlemsydelser.

§ 7. Generalforsamlingen har med de indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle klubbens anliggender.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år, i Kerteminde, i marts og november måned.

Indkaldelse til enhver generalforsamling skal ske med mindst 2 ugers varsel ved skriftlig meddelelse (for eksempel meddelelse i klubbladet, på hjemmesiden og ved opslag i klubhuset). Indkaldelsen skal indeholde dato, sted og klokkeslet for afholdelsen af generalforsamlingen.

Dagsorden skal meddeles på samme måde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være repræsentantskabet i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Repræsentantskabet skal informere klubbens medlemmer om indkomne forslag senest 4 dage før generalforsamlingens afholdelse. Sådanne forslag skal viderebringes skriftligt (f.eks. på hjemmesiden og ved opslag i klubhuset).

Alle aktive medlemmer over 16 år, som har været medlem af klubben de sidste 3 måneder før generalforsamlingen, og som ikke har kontingentrestance, har stemmeret. Juridiske personer har ikke stemmeret.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

§ 8. Dagsorden for den ordinære generalforsamling i marts måned, skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Repræsentantskabets beretning for den forløbne periode.
3. Forelæggelse af regnskab for det forgående år til godkendelse.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Forelæggelse af budget for indeværende år til godkendelse, herunder fastsættelse af kontingent for det efterfølgende kalenderår.
6. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant.
7. Eventuelt.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling i november måned skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Repræsentantskabets beretning for den forløbne periode.
3. Kassererens beretning for den forløbne periode og regnskabsorientering pr. 30. september for indeværende år.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af klubbens formand.
6. Valg af medlemmer til repræsentantskabet (udvalgsformænd) og deres suppleanter.
7. Eventuelt.

§ 9. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af repræsentantskabet og skal indkaldes, når mindst 15 stemmeberettigede medlemmer skriftligt indgiver begæring herom til repræsentantskabet med oplysning om det emne, der ønskes behandlet.

I sidstnævnte tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat over for repræsentantskabet.

Indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsorden skal ske efter reglerne i § 7, stk. 3, 4 og 5.

§ 10. En generalforsamling vælger selv sin dirigent, der ikke må være medlem af det siddende repræsentantskab.

Dirigenten leder generalforsamlingen og træffer afgørelser i alle procedurespørgsmål. Dirigenten udpeger en referent. De af dirigenten trufne afgørelser skal på forlangende af mindst 10 stemmeberettigede medlemmer sættes under afstemning.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, jfr. dog §4 stk. 4, § 6. stk 7 og 8, § 16 samt § 17, stk. 1 og 2. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal, på begæring fra 10 stemmeberettigede medlemmer, afstemning og valg foregå skriftligt, ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.

Over Generalforsamlingen optages et referat, som godkendes og underskrives af  dirigenten. Har en generalforsamling truffet en afgørelse i en sag, kan denne ikke påny forelægges på samme generalforsamling.

§ 11. På generalforsamlingen i november måned vælges klubbens formand for et år ad gangen. Opnår ingen kandidat mindst halvdelen af de afgivne stemmer, afholdes omvalg mellem de to kandidater, som fik flest stemmer.

På generalforsamlinqen i november vælges hvilke udvalg der skal styre klubbens aktiviteter frem til næste års november generalforsamling. Udvalgene skal omfatte Udviklings- og planlægningsudvalg, Økonomiudvalg, Klubhusudvalg samt et eller flere udvalg vedrørende sejladsaktiviteter. Generalforsamlingen kan vælge yderligere udvalg som den måtte finde hensigtsmæssige. Samtidig vælges formænd for disse udvalg.

Udvalgsformændene vælges enkeltvis tillige med en personlig suppleant.

§ 12. Formanden og de generalforsamlings-valgte udvalgsformænd udgør klubbens repræsentantskab, som har den overordnede ledelse af klubben. Repræsentantskabet kan jfr. Stk. 6 i løbet af perioden udvides med ikke – stemmeberettigede medlemmer.

Repræsentantskabet skal afholde mindst 6 møder årligt. Reglerne for repræsentantskabets virksomhed fastlægges nærmere i en forretningsorden, som Repræsentantskabet vedtager og underskriver. Denne forretningsorden skal være tilgængelig for alle klubbens medlemmer ved opslag i klubhuset og/eller på hjemmesiden.

På det første repræsentantskabsmøde som afholdes senest 14 dage efter den ordinære generalforsamling i november måned vælger repræsentantskabet blandt sine medlemmer klubbens næstformand, som ikke kan være den valgte formand for klubben eller formanden for økonomiudvalget.

Klubbens formand, Næstformanden og formanden for økonomiudvalget (kassereren) udgør Forretningsudvalget (FU).

Forretningsudvalget tegner klubben og forestår dens daglige ledelse efter de retningslinier repræsentantskabet fastlægger og under ansvar over for dette. Til at bistå hermed kan repræsentantskabet oprette et sekretariat.

Opstår der i periodens løb behov for oprettelse eller nedlæggelse af udvalg, kan de oprettes/nedlægges af Repræsentantskabet. De nye udvalgsformænd kan indtræde i repræsentantskabet som ikke-stemmeberettigede medlemmer.

Repræsentantskabet træffer sine beslutninger ved simpelt flertal, jfr. dog § 6, stk.3, men er kun beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden, er til stede. l tilfælde af stemmelighed er formandens (og i dennes fravær næstformandens) stemme afgørende. Over repræsentantskabets møder optages et referat, som underskrives af repræsentantskabets medlemmer.

Repræsentantskabet skal jævnligt informere klubbens medlemmer om sit løbende arbejde f.eks via opslag i klubhuset, indlæg i klubbladet og/eller på hjemmesiden.

§ 13. Klubben hæfter udadtil med sine aktiver, medlemmerne kun med deres ordinære kontingent.

§ 14. Klubbens regnskabsår er kalenderåret. Repræsentantskabet (kasseren) skal inden den 15. februar forelægge driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31. december for revisorerne. Driftsregnskab og status, forsynet med påtegning af revisorerne, samt budget for det følgende regnskabsår forelægges den ordinære generalforsamling i marts måned til godkendelse. Driftsregnskab, status og budget bekendtgøres for klubbens medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

§ 15. På den ordinære generalforsamling i marts måned vælges for et år ad gangen to revisorer og en revisorsuppleant. Revisorerne skal hvert år i februar gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftsregnskab og status forsynes med påtegning. Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§ 16. Ændringer i disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 1/3 af klubbens stemmeberettigede  medlemmer er til stede, og når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, som skal være stillet skriftligt og i ovenensstemmelse med de i §7 og §9 beskrevne procedurer og frister. Opnås  2/3 flertal på en generalforsamling, hvor der ikke er 1/3 del af klubbens stemmeberettigede medlemmer til stede, skal Repræsentantskabet inden 14 dage indkalde en ny generalforsamling i henhold til § 9. Hvis også 2/3 af de på denne Generalforsamlings afgivne stemmer er for forslaget, er dette vedtaget, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

§ 17.  Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til beslutning om opløsning kræves, at mindst 1/2 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede ved stemmeafgivningen, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

Opnås 2/3 flertal uden at det fornødne antal medlemmer er til stede, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemme­berettigede medlemmer der er til stede.

På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med klubbens formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog er simpelt stemmeflertal her tilstræk­keligt.

I tilfælde af klubbens opløsning skal den formue, der er i behold, anvendes til ideelle, søsportslige formål indenfor Dansk Sejlunion.