Nyheder

Glædelig jul og godt nytår

Posted on23 dec 2017

Ønskes for alle medlemmer, venner og gæster i sejlklubben.

Tak for alle de gode oplvelser i 2017.

Forberedelsen til sæson 2018 er startet og flere oplysninger fra de enkelte arrangementer vil blive udsendt de næste måneder.

jut-nytaar-2017-18

Venlig hilsen

Kerteminde Sejlklub

Amanda ARC start

Posted on20 nov 2017

Søndag den 19. nov 2017 kl13.00 går starten for Amanda til ARC turen fra Las Palmas til St Lucia

Traditionelt sejles der sydover fra Kanariske øer mod Cap Verde øerne, og derfra drejes til højre når smørret smelter.

Men nogle prognoser tilsiger en noget nordligere rute, hvis man ikke vil ligge i varme og vindstille og se på at smørret smelter. De der sejler Volvo Ocean Race med Virtuel Regatta har nok også observeret lidt af det samme. Selvom den rute er noget anderledes, så har de sejladser dog lidt fælles område.

Følg med på ⇒ ARC hjemmesiden med tracking samt ⇒ Amanda blog, og tiden vil så vise hvad Amanda vælger.

Valget, og dermed Amanda position, kan følges på ⇒ ARC track/fleet-viewer . Søg på Amanda eller Crusing E som er den gruppe Amanda er i.

 

Vejrprognoser og ruteforslag i tiden op til starten.

Som udgangspunkt vises vind på fleet-viewer fredag den 17. Deter et normalt billede med vind (medvind) i den sydlige rute.

arc-fleetview-vejr1117

De efterfølgende viste ruteforslag er ruter i forskellige vejrmodeller prognoser ved afsejling 19. nov kl 13
Prognoser fredag 17.nov: enighed om nordlig rute
arc-ruteforslag til start

Prognoser lørdag 18.nov: Split decision, sydlig rute i forslag

arc-fleetview-vejr1118

Det forslag skyldes en tanke om at sejle for motor hvis sejl-fart kommer under2 knob. Uden motor alternativ er ruten igen nordover.

arc-fleetview-vejr1118-1

Formiddag søndag 19. nov kort før starten fastholdes forslaget om en rute der stort set følger storcirklen eller korteste vej.

Der er lidt variationer i forskelige modeller, men tendensen ensartet (beskrivelse af modellerne, se ⇒ predictwind eller se → andre vejrtjenester
arc-fleetview-vejr1119-1

Kl 13 lokal tid ser der mere og mere ud til at vinden er nord for storcirkel ruten. I nogle prognoser endog så meget at der startes nord om Las Palmas, til gengæld kan den være lidt imod om et døgns tid. Det ligner stille på korteste vej (storciklen), mest (meget) vind men også mulighed for modvind på den lidt længere rute nord for stille område, og så den endnu længere startende gennem østlige del af det stille område ned til Cap Verde og brugbar vind (medvind) derfra.

arc-fleetview-vejr1119-2
Crusing gruppe E både i startøjeblikket

arc-fleetview-start1121-1

Sidste opdatering af dette opslag fra starten

Herefter må man selv følge med på fleet-viewer, medmindre der er afgørende nyt

Der er nu sejlet ca 10 sm af de knap 2700 sm der skal gennemføres.

arc-fleetview-plac1119-2

Efter første døgns sejlads ser det ud til at er der valgt en ret sydlig rute i forhold til feltet.

arc-efter-en-dag

Generalforsamling

Posted on08 nov 2017

Kerteminde Sejlklub afholder efterårsgeneralforsamling

  • Hvordan: Dagsorden ifølge vedtægterne, se → § 7-11
  • Hvornår: Tirsdag 14. november 2017 kl 19.30
  • Hvor: Klubhuset Marinavejen 2, 5300 Kerteminde,

Indkaldelse

ks-2017h2-generalforsamling-indkald

Inden generalforsamlingen er der fællesspisning kl. 18.00.
Tilmelding til spisning på tlf. 65 32 24 53 senest den 10. november.

Modtagne forslag til dagsordenens pkt 4

Offentliggjort her på siden onsdag 8. nov kl 10.30.
Forslag modtaget inden mandag 6. november kl 19.30
Forslagstekst til download og udskrift gengivet i tilfældig alfabetisk rækkefølge (behandlingsrækkefølge fastlægges af dirigenten på genfs)

Referat vil blive tilgængelig på hjemmesiden sammen med øvrige referater, se ↔ Om Klubben eller → dokumenter

Referatet er endvidere publicert i Klubblag 2017 nr 6, som og kan hentes fra siden Om – Klubblad

Datoer for Tirsdagssejladserne 2018

Posted on30 okt 2017

Datoer for sejladserne i 2018 kan nu plottes i kalenderen.

24/4
1/5, 8/5, 15/5, 22/5, lørdag den 26/5 og 29/5
5/6, 12/6, 19/6 og 26/6
3/7
7/8, 14/8, 21/8 og 28/8
4/9, 11/9, lørdag den 15/9 og 18/9

Romsø Rundt (som ikke er en del af tirsdagssejladserne) holdes den 2. september

Alle er velkomne, kølbådsudvalget

Vandstigning søndag aften

Posted on29 okt 2017

Hvis båden stadig ligger i vandet, er der måske behov og mulighed for at justere fortøjninger til aftenens vandstigning ( se vejrudsigter her på siden ).

vandstand-skift-tid

Søndag morges var vandstanden ca +1 meter, faldende til en halv meter midt på dagen, og prognosen var stigende til halvanden meter over normal vandstand (chart datum) om aftenen.

Resultatet blev 1,36 m over normal vandstand kl 21-22 da det var højest. En vandstand på +1,35 m gør, at der netop er stedvis vand på kørebanen Ndr. havnekaj og på fortovet langs Marinaen. Alle broer står således under vand ved +1,35 m og der er højt op til båddækket og langt ned til førtøjningsbøjlen.

beddingen

Klubblad og referat

Posted on21 okt 2017

Oktober News: Klubblad, Referat og VOR.

Der er udgivet nyt klubblad, 2017 blad 7.Det kan downloades her ⇓ KS-Blad_2017-5 , eller læses online → her sammen med ældre blade.

Der er publiceret referat fra seneste (ekstraordinære) → repræsentantskabs møde

 

PS.
En østfynsk nyhed med lidt Kerteminde relation, Per Weiskvist fra Visione bliver ny leder af Nyborg Marina, der er igang med en omfattende modernisering, se fx omtalen i MinBaad

PS PS.

Der er tilføjet links til Volvo Ocean Race i Widget kolonne til højre, samt link til Virtuel Regatta så man selv kan følge sejladsen og vejret i den rute man vil prøve eller undersøge.

 

Solita pokalen fik hæderspladsen

Posted on09 okt 2017

solita

Folkebådenes aftensejladser blev rundet af, med 4 fine lørdags-sejladser, i let regn og 6 m/s. Før sejladserne lå ALPI og KongFus á-point (efter 27 sejladser!). så spændingen var intakt. Vi havde nok begge forstillet os, at vi skulle ligge og slås lidt om førstepladserne. Det blev imidlertid slet ikke nødvendigt, idet Astrea og Rio, viste sig totalt overlegne, og delte førstepladserne lige imellem sig. Især KongFus var et stykke fra vanlig styrke, og derfor måtte de også overlade Solitapokalen til ALPI. Mange af mine sejlerkollegaer kikker på solitapokalen, med vantro, næsten væmmelse, og ser på vinderen med medlidenhed, idet de finder pokalen ganske vedertstykkelig. Jeg har alligevel vundet nogle vandrepokaler igennem årene, og de bliver alle sendt i kælderen af husets smagsdommer. DM-pokalen har hun faktisk forlangt helt bort fra matriklen, så den bliver overladt til en gast. Men med Solitapokalen er det en helt anden snak. Konen rydede selv en plads i reolen, ved siden af anden krims-krams. I øvrigt bliver hun ved med at påstå, at låget må kunne tages af, og at det bare binder. Jeg er ikke meget for at efterprøver hendes teori, med et brækjern. Hun mener der må ligge noget spændende i den. Er der nogen som nogensinde har set den med låget demonteret?

I dagens anledning havde vores 3 trofaste baneledere slået sig sammen, og ibrugtaget en mærkebåd, udover dommerbåden. Hermed kunne der hurtigt flyttes mærker når vinden sprang, og ventetiden imellem sejladserne holdes nede. Derfor blev vi også forkælet med 4 fine sejladser, selvom vinden var drejene. Startlinjen lå perfekt, og i det hele taget kunne det ligesågodt have været et komplet uddannet baneteam som havde stået for sejladserne. Derfor har jeg også besluttet at denne sidste lørdags-afslutning fremover ikke skal tilhøre aftensejladserne og Solita pokalen, men derimod være vores klubmesterskab.

Ydermere har jeg aflivet Storebæltsmesterskabet, da de andre klubber i Storebælt ikke længere har kapsejlende Folkebåde. Hermed vil vores stævne udelukkende være et Fynsmesterskab og et ranglistestævne. Desuden vil jeg i 2018 forsøge en anden dato, og Fynsmesterskabet 2018, vil blive sejlet 23/6+24/6-2018. Hermed vil der blive en bedre kalender-spredning af danske stævner.

Halberg cup blev også afsluttet i lørdags, og vinderen blev Astrea, á point med Rio. Præmierne blev overrakt i forbindelse med samme aftens Afriggerfest. En fest som blev rigtig hyggelig, og som jeg håber vi Folkebåde, næste år, vil være lidt bedre til at deltage socialt i. 4 Folkebåde var repræsenteret i et fyldt lokale med musik, dans og god mad.

Sæsonen 2017 gav os 31 aften sejladser, og når man kikker nærmere på fordelingen af førstepladser ser man at 9, ud af 12 tilmeldte både opnåede at krydse streget først. Det er især bemærkelsesværdigt når man tænker på at 2 af Kerteminde-bådene også har taget Guldpokalen og Danmarksmesterskabet. Det fortæller at niveauet er meget højt i Kerteminde, og jeg er sikker på at den kraftige konkurrence er direkte skyld i, at det netop er Kerteminde som står med begge pokaler.

Vi ses 18/4-2018, kl. 18.00, lige på linjen.

Flemming Palm, ALPI

SRbnSLB tilbud og start

Posted on05 okt 2017

SRbnSLB-regatta

Samsø Rundt by night Shorthanded Low Budget

  • Distance 90 sm
  • Start fredag den 6/10 2017 kl 16 mellem havnebøjer Kerteminde
  • Tilmelding gerne via sms til 2078 3033
  • Vi holder åbent på kanal 72/16
  • Shorthanded = 1, 2 eller 3 ombord efter eget valg.
  • Forventet hjemkomst lørdag mellem kl 7 og 8

Der er mange gode grunde til at deltage i denne måneskinstur. Exabyte der deltager og sejles af Jens Mohr Ernst og Jesper Tang, satser på Gourmet-mad og hygge, samt gode sejloplevelser.

Rute:
SRbnSHLB-rute

Vejrudsigt:

SRbnSHLB-vejr

Seneste, se dog også → Om Vejret for aktuel.

SRbnSHLB-vejr-fredag

Kl 16.00 Exabyte tog inderpladsen ved luv mærke med bedste (og eneste) start i klar sol og fin vind.

SRbnSLB-exabyte-start

SRbnSHLB-exabyte-startrod

Venlig hilsen/Best regards

Jens Mohr Ernst
Tur udvalget

PS

Den lidt indforståede titel er en henvisning til tidligere beretning fra en Sjælland Rundt tur.
Nemlig et sejlads format af typen Shorthanded Low Budget, hvilket blot dækker over at chancen for en god sejlads gribes når muligheden er der. Det vil være med kortvarsel og uden formalisme eller tilmeldingsomkostninger. Sejladsen og snakken sammen bagefter er både indsatsen og gevinsten.

Med Exabyte SRSHLB

Posted on01 okt 2017

Med Exabyte SRSHLB dvs Sjælland Rundt Short Handed Low Budget

Download beretning for læsning eller udskrift ⇓ JME-exabyte-SRSH

Kan også findes under menupunkt Tursejlads > Tursejlere

Bemærk den afsluttende opfordring i beretningen:

Måske nogle andre Kertemindebåde har lyst til en tur mere inden bådene skal på det tørre.
Sig lige til, det kunne være sjovt at være et par mere, måske Anholdt retur??
Jens S/Y Exabyte

Foto fra beretningen findes i fotoalbum på Flickr:

Klik på det enkelte billede for at se i stort format direkte på Flickr
Exabyte 2017 SRSH

 

Ændrede åbningstider restaurant

Posted on01 okt 2017

Kære Gæst

De kolde måneder nærmer sig, hvilket betyder, at vores åbningstider bliver begrænset.

Dette forhindrer dog ikke nogle hyggelige timer hos os, da vi er klar til at byde jer velkommen torsdag til søndag fra kl 12.00 til21.00 de næste par måneder.

Gælder for perioden 1/10 til 17/12.

 

Venlig hilsen

Mark og Pernille

Kerteminde Sejlklub Restaurant

Årets sidste aftensejlads sluttede som de begyndte.

Posted on25 sep 2017

IMG_4092

Dvs., med meget svag vind. I det hele taget husker jeg 2017-onsdagene, som enten meget blæsende, eller næsten uden vind. Denne sidste onsdag lykkedes det alligevel vores dommere, at give os 2 gode sejladser, timet så vi lige nåede ind, inden det blev helt mørkt. Førstepladserne tog ALPI og Kong-Fus, og efter en hel sæson ligger disse både á-point, inden de afgørende finale-sejladser den 7/10-17, inden afriggerfesten. HUSK AT TILMELDE JER TIL AFRIGGERFEST; I RESTAURANTEN!!!!! Lad os alle slutte sæsonen ordentligt af, med fest og præmieuddeling.

Flemming, ALPI

 

Romsøturen d. 9.9.2017 er aflyst :(

Posted on08 sep 2017

Vejrguderne synes ikke lige, at KS-sejlerne skal have en dejlig dag på Romsø; det bliver øsende regnvejr hele dagen, og derfor aflyser vi turen. God weekend til alle.

Hilsen Turudvalget

Sailwave resultatlister, unsafe meddelelse

Posted on06 sep 2017

Sailwave har fornylig forbedret deres sikkerhed og dermed skiftet i adresser. Rent teknisk betyder det, at der er tilføjet et certifikat og hjemmeside adresser starter med https: (mod tidligere http:)

Desværre udelader sailwave www fra adressen så resultatlister placeres med adressen https://sailwave.com—  og ikke med https:/www.sailwave.com— som er den form deres certifikat er udstedt til.

Det betyder at du i nogle browsere (fx EDGE og FIREFOX) får en besked om “unsafe side” når du vil se en sailwave-resultatliste.

Du kan ignorere beskeden, der er ikke noget seriøst unsafe.

En henvendelse til sailwave giver forhåbning om at det løses generelt, enten ved et nyt certifikat der også gælder adresser uden www eller anden løsning. Men der kan gå nogen tid, så indtil da skal man omgå denne URL-parser-fejl på en eller anden måde.

På Kerteminde-Sejlklub hjemmesiden forsøges en løsning eller omgåelse, med omskrivning af adresser, men kun for de nyeste, da det er uoverkommeligt mange steder såfremt alle gamle henvisninger skal ændres.

En anden mulighed er at se resultatlisten trods advarslen, som vist i billedet herunder.

sailwave-unsafe

Og tilsyneladende er det kun EDGE og FIREFOX der giver problemet, så en tredje løsning kan være at bruge Safari, Cliqz, Opera, Chrome eller anden browser.

Opdatering kl 22, 7. sept 2017- Sailwave har løst problemet med certifikat og parsing af URL.

Send besked til it-support hvis du mod forventning oplever fejlen i anden browser.

Sommeren 2017 stævner og ture med Kerteminde deltagelse

Posted on02 sep 2017

Der tilføjes stævner og tursejladsberetninger i takt med at deltagelsen opdages.

Send besked til it-support[a]kerteminde-sejlklub.dk hvis du kender et stævne, en tur eller en Kerteminde Sejlklub sejler der bør være med i denne oversigt.

Der kan også være løbende nyheder på ⇒ FacebookKS-gruppen som til en vis grad kan følges på → medlemssiden uden facebook login.

2017  Folkboat DM Århus Festuge Cup

Se ⇒ Festuge Cup

Tillykke til F DEN 909 med Flemming Palm, Jacob Palm og Mike Rasmussen med sejren og det danske DIF mesterskab.

Se resultater på ⇒ M2S

 

Super DM Nyborg

SuperDM i Nyborg gav Gode kerteminde resultater

1. plads til Leif Pehsson i YLVA

1. Plads til Niels Juul i MOLICH X

4. plads til Egon Høeg i ScanKap

2017 GoldCup Folkboat

Tilllykke til F DEN 926 Geppeline med Per Buch, Per Puck og Hnas Schultz med sejren og tredje gang de vandt guldpokalen tilbage til Kerteminde Sejlklub

goldcup-logo-200-300

7-10 august i Kerteminde, se Site med resultatlister.
i www.manage2sail.dk

Danmark Rundt Single Handed tracking 1-10 juli 2016

Sejladsen og deltagere kan følges på ⇒ News og Tracking

Fra Kerteminde Sejlklub deltager Henrik Boye i Legolas (T i tracking samt ⇒ Marinetraffic ).

quantum-DK-SH-logo

2017 ORC EM

24-27 juli i Gdansk, se Site med resultatlister (som åbne polske mesterskaber indtil 24. juli

Deltager fra Kerteminde er MinIde Landmark 43

 

Romsøtur lørdag d. 9. september

Posted on01 sep 2017

Årets sidste klubtur går traditionen tro til Romsø, og Kerteminde Sejlkub’s Venner er inviteret med. Vi mødes ved klubhuset kl. 10.00 og fordeler deltagere fra Sejlklubbens Venner på de deltagende både. Herefter sejler vi ud til Romsø, og ankrer i læsiden. Niels Juul tager en af klubbens motorbåde derover, og bringer os i land til frokost og gåtur. Hvis det er vejr til det, kan vi grille ved klubhuset om aftenen. Medbring selv proviant til turen.I tilfælde af regnvejr aflyses turen, men det håber vi ikke sker 😉

Håber at se mange glade KS-sejlere

Turudvalget

Blind høne kan også finde et korn?

Posted on31 aug 2017

IMG_3976

 

Eller også beviste Henrik Kold bare, at vi aktive Folkebådssejlere mangler en god portion før vi er på niveau med fordums stjerner. I hvert fald satte Astrea 2 prikker, med Henrik som gæst. Jeg selv gæstede på Rio, efter at først Anders spurgte om jeg kunne tage hans plads, og derefter spurgte Scott, om jeg også kunne tage hans!! Desværre kan jeg altså kun være et sted ad gangen. Men at vi endte med at sejle Rio 2 personer er ingen undskyldning for at vi blev tørret, ydmyget og udstillet i 2. start, af Henrik Kold, idet han 5 sek før start strøg op om vores læ, luffede lidt op, og skød afsted helt nede ved læ mærke, imens vi, efterladt på linjen, forsøgte at samle kæben op.

Vigtigt: Formand Jørgen Larsen har tryglet mig om at flytte vores afslutningssejladser fra 30/9 til lørdag den 7/10!! Argumentet er, at de har fastlagt afriggersejlads og fest til denne dag, og Kølbådssejlerne har simpelthen måttet sande, at uden os Folkebåde, bliver der ingen fest!!! Derfor sejler vi 3-5 sejladser den 7/10. Husk at skrive det i kalenderen, og booke gaster.

Flemming, ALPI

 

 

 

Tursejlads 26.-27. august går til Ballen, Samsø

Posted on24 aug 2017

Der bliver ikke meget vind i kommende weekend, så der vil blive set mildt på brug af motor under tursejladsen 😉

Som sædvanlig er der afgang lørdag ved 10-tiden, og moleøl og grilloptænding sidst på dagen i Ballen. Håber at se rigtig mange KS-sejlere.

Turudvalget

En lidt sløj aften på bugten

Posted on24 aug 2017

IMG_5546

 

En pakket august med både Guldpokal og Fynsmesterskab, samt et kommende DM, er måske forklaringen på at kun 7 Folkebåde valgte at bruge en flot, men vindfattig solskinsaften på bugten. Rio og Køster tog førstepladserne, delt med restauranten, som serverede en stor hakkebøf, som udmærkede sig ved at være hårdt stegt udvendigt, og rosa indvendigt. Jeg er normalt skeptisk ved rødt hakkekød, men den var så velsmagende at jeg tog chancen. I skrivende stund har jeg ingen symptomer der indikerer, at jeg burde have sendt bøffen tilbage på panden. Desserten bestod af en kage med “ladyfingre”. Den smagte godt, men det lyder lidt makabert.

Flemming, ALPI