15 jun 2017

Mange sjove udfordringer

tuffe

5 m/s, sol, strøm, vindspring, vindstriber, vindhuller. For mig er det ingredienserne til perfekt kapsejladsvejr. Men ak, det lakker allerede imod enden: Tænk, vi er allerede over halvvejs i onsdags sejladserne. Sæsonen er jo først lige begyndt!? Men heldigvis har vi 3 store Danske stævner foran os. 2 af dem oven i købet, lige i vores bugt. Så kan det ikke blive lettere at være aktiv kapsejler. Men vi har andre problemer. Luksus problemer, vel at mærke: Gaste-udbudet hober sig op. I de seneste år har flere skippere bakset lidt med at skaffe gaster, men i går havde Astrea en ung mand med ud, som har fundet os via Flåde-kortet på Folkebådenes hjemmeside. Og i banken har vi en tidligere aktiv kapsejler i Laser og Piratjolle, som er ved at sælge sin Maxi 77, og nu gerne vil gaste på en Folkebåd, for hvem end der mangler, og endda med kort varsel. Han hedder Per “Bas” Hansen, er 61 år og vejer 100 oprettende kg.

Geppeline og Tuffe nappede aftenens 2 førstepladser.

Per Bas

Per Bas i 80érne. Ring til Per på tlf. 61 71 69 04. Han springer gerne på, med kort varsel.

Flemming Palm, ALPI