23 jun 2016

Kæstel er kun med for hyggens skyld!

22/6 fik vi 2 sejladser i høj sol og 3-6 m/s. Men inden vi tog ud så jeg Cirkeline få sat mast på, af de 2 gaster. Jeg spurgte om Kæstel ikke skulle med for at styre, men de grinte bare, og fortalte at Kæstel jo kun er med for hyggens skyld. For at lægge vægt bag de ord, vandt Cirkeline da også 1. sejlads, i overlegen stil. Ved sejladsernes efterfølgende middag (Wienerschnitzel, uhmmmm) blev der da også sået tvivl om, hvorvidt Kæstel overhovedet ville være om bord til det kommende DM. 2. sejlads vandt Køster, og han er nu godt i gang med at opbygge et uhenteligt forspring i årets aftenkonkurrence om Solitapokalen.

22/6 blev også dagen hvor Jens Thurø takkede ja til et at de allermest betroede hverv, da han med applaus overtog ansvaret for at frembringe molebajere efter sejladserne. Tak til Jens.

Næste onsdag bliver den sidste før ferien, og der vil være Præmieoverrækkelse under middagen. Sponsoren er denne gang Hempel.

IMG_1100

Flemming Palm, ALPI