16
jun
2016
Ingen vind, 2 topmærker og regn.
Nu gik det ellers lige så godt, med fint vejret om onsdagen. Men intet varer evigt, og 15/6 startede vi i samme vind som Fyn Rundt. Det betød at kun 5 ud af 12 både nåede starten. 2/3 oppe ad første krydsben kom der heldigvis 5 m/s, desværre fra den stik modsatte retning. Det betød at der nu var 2 topmærker at vælge imellem (gaten). Og at vi, for første gang, oplevede at krydse i mål! Første båd der gjorde det, var Private Lady. Dommerne valgte klogeligt at sende os ind herefter, da det regnede, vinden var døende, klokken ved at blive mange, og vi var sultne.
Maden var der imidlertid ikke en finger at sætte på: Lækre møre Steaks med pommes, grønsager og salat, efterfulgt af en chokolade mus.
Flemming, ALPI