1 jun 2017

Ikke ét ord mere!

IMG_3664IMG_3663

 

Al tale om ingen vind til os Folkebåde, kan nu endelig forstumme. Dommerne målte middelvind 12 m/s, og 15 i pustene. SÅDAN! Måske også lidt i overkanten. Kun 6 både stillede til start, 5 fuldførte 1. sejlads, som Private Lady vandt, og 4 både klarede 2. sejlads, som ALPI vandt. Geppeline havde netop solgt sidste sæsons North sejl til Rio, og vurderede, efter 1. opkryds, at deres fine nye sejl ikke skulle udsættes for yderligere vandalisme, og fortsatte til sikker havn. Rio havde tilkaldt professionel hjælp, i form af Morten Henriksen, og de viste også rigtig gode takter. Desværre måtte de udgå af 2. sejlads, med smadret storkødesystem (Sunke Design), og en rude der var blæst ud af deres nyindkøbte Geppeline-fok. Rio virker lidt forfulgt af uheld, men deres bådfart og boathandling virker til at være på rette vej.

Tak til vores dygtige dommere, for en god bane, hvor grøn havnebøje blev valgt til topmærke. Dermed blev vi forskånet for at blive tvunget langt ud i bugten, hvor vind og bølger havde udfordret os mere end jeg havde brudt mig om. Med denne beslutning endte vi med 2 meget fine sejladser. Gid Banelederen fra Hejlsminde-DM havde været ligeså fornuftig.

Flemming Palm, ALPI