Guldpokal sidstedagen
Så blev det fredag, og med 6 gennemførte sejladser hidtil er der blot en sejlads tilbage til sidste dagen.
Geppeline (Per Biúch, Per Puch, Hans Schultz) har bevaret førstepladsen hele ugen og går ind til sidste sejlads på førstepladsen, og med kun en båd der kan overhale.
Vejrprognosen peger mest i retning af at dagen slutter uden at have fået gennemført en fair sejlads.
Lidt speciel er denne sidste sejlads dog også på anden måde. Det er ikke blot sejren i stævnet, men også muligheden for at vinde Gudpokalen til Kerteminde Sejlklubs ejendom, eller rettere- beholde den som klubbens ejendom.
Følg resultatet på https://www.sailosterlen.se/wp-content/uploads/2018/07/resultat-gc.pdf
Som det ses blev resultatet en sejlads der startede efter at have ventet på vind i et par timer. Sejladsen blev gennemført i 1-1,5 m/s konstant højredrejende vind. Før sidste kryds førte FD873 Søren Kæstel, Hellerup med gasterne Erik A. Andersen og Alex Lindegård, Kerteminde, og FD926 Per Buch med gasterne Per Puch og Hans Schultz havde som eneste chance og risiko at skifte fløj. Det var så en risiko. Den samlede sejr gik til FD873 og dermed en aktie nr 2 i Guldpokalen til Hellerup Sejlklub
For de øvrige Kerteminde både sluttede FD1007 Bjarne Marcussen og gasterne Sisi Buch, Henrik Juhl med en femte plads hvilket rakte til en samlet plads som nr 16. FD693 Jens Thurøe og gasterne Victor Thurøe, Knud Peter Andersen blev samlet nr 18 efter en flot start på stævnet.
Den 6-10 august 2019 sejles der igen om Guldpokalen, denne gang i Århus.
Det er et lille jubilæums stævne idet det vil være 25. gang der sejles om pokalen siden Kerteminde genudsatte den.