10 maj 2018

Facebook

Der er flere Facebook grupper og sider med tilknytning til forskellige aktiviteter i klubben. Hidtil har der på hjemmesiden været vist orienterende uddrag fra opslag i disse grupper.

Dette er sat i bero og der vises indtil videre en fejltekst.

Indtil videre er indtil det afklares om den funktion kan fortsætte (fejlteksten erstattes af klip fra facebook gruppen) eller skal ophøre (fejlteksten erstattes af en simpel tekt der henviser til facebook generelt og den specifikke gruppe/side).

Årsagen er en teknisk ændring vedrørende adgangen som kræver noget tilpasning. En del af ændringen skyldes rettighedskrav afledt af den nye europæiske datasikkerhedslov GDPR som træder i kraft 2018 25. maj.

Samme lov er også årsagen til usikkerheden om integreret visning af facebook opslag for personer som ikke er facebook brugere, og dermed ikke har givet den personlige tilladelse til Facebooks udstrakte brug af personlige oplysninger til reklamer og andre formål som er Kerteminde Sejlklub og medlemmerne helt uvedkommende. Hvis man er Facebook bruger, har man givet tilladelse til denne opsamling af adfærdsdata og til at Facebook ejer disse data og må bruge dem til andre formål, typisk målrettede reklamer men også til filtrering af indhold der vises for en selv og for andre brugere- Da Sejlklubbens hjemmeside bruges anonymt af alle, er det uklart i hvilket omfang man uforvarende afgiver personlige oplysninger ved at bruge en hjemmeside som har en teknisk facebook konto til opslag.

Indtil det er afklaret hvor vi står i forhold til GDPR og den tekniske ændring og en juridisk accept formulering, så er facebook-stikket altså trukket, og den enkelte må bruge sin egen facebook konto for at se opslag.

Facebook.bruger vil iøvrigt også have opdaget, at der nu afkræves yderlig accept af flere nye Facebook rettigheder som der skal tages stilling til. Dette er også en af GDPR konsekvenserne, som selvfølgelig også gælder andre sociale medier som hjemmesiden ikke har implementeret integration til (Google, Twitter, Youtube, Skype, Snapchat osv osv)

Uden facebook konto kan de opslag altså ikke ses. Dette bør udvalg og enkelt personer være opmærksom på hvis der laves opslag af generel informationsværdi, og sørge for at der laves et informationsopslag på hjemmesiden hvis man vil være sikker på at oplysningen er tilgængelig for alle medllemmer og gæster. Hvis information er forbeholdt medlemmer kan Foreninglet medlemsportalen anvendes i særlige tilfælde (kontakt kassereren).

Hjemmesiden bruger enkelte andre delsystemer, som også benytter sig af coockies og adfærdsoplysninger. Men de er enten med anonym tilgang (ISSUU til klubblad, FLICKR til fotoalbum, SAILWAVE til resultatformidling) eller med aftalte godkendte betingelser for authentificeret tilgang – login (Foreninglet medlemsportal, Manage2Sail til stævnetilmelding).

Skriv til it-support [at] kerteminde-sejlklub.dk hvis der er spørgsmål.