Klassebåd Tilmelding 2017

Klassebåde 2017

Tilmelding:

Kombineret Notice of Race/Sailing Instruction hentes her ⇓KS-F-SI-2017_v2 .

Tilmelding er åbnet og lukker først umiddelbart inden sidste sejlads .

Klik på tilmeldingsknappen ⇒ nemtilmeld-knap

  • Tilmelding til aftensejladserne sker via Kerteminde Sejlklubs Nemtilmelding og sammested (nederst på siden) kan du se listen med tilmeldte, eller der kommer senere detailliste på resultatsiden.
  • Tilmeldingssystemet uspecificeret viser alle Kerteminde Sejlklub stævner/løb som det er muligt at tilmelde sig. For klassebådene er link dog direkte og kun til aftensejladserne.
  • Man kan ikke lave tilmelding uden betaling af selve stævnegebyret.
  • Udfyld gerne så mange felter som muligt fra begyndelsen, men du kan vende tilbage og ændre/tilføje.
  • Deltagere kan selv foretage afmelding og automatisk få refunderet det indbetalte beløb.

Hvis man har problemer med dette kan Klassebådsudvalget hjælpe med at oprette, rette og slette tilmeldinger via vores administrationsmodul. Kontakt stævneledelsen via mail.

Ændringer til sejladsbestemmelser kan se på opslagstavlen.

Husk at der kræves gyldigt klassebevis, og hvis det er en fornyelse udsender Sejlunionen en remindermail via websejler. Vejledning findes hos Dansk Sejlunion.

Sejladsprogram:

2017 Aftenkapsejlads Klassebåde Kerteminde Sejlklub

ks-f-datoer

Download kalender til udskrift ⇓ KS-F-datoer

Sejlads Meddelelser

Ufatteligt!

Posted on15 sep 2016
img_1587

På vej tilbage til havnen, på en lun september-aften og 2 m/s

Når Folkebådene sejler, nægter sommeren tilsyneladende at give op. Så igen sol, varme, og desværre, igen igen, meget let vind. Som jeg huske det, har vi kun haft 1 aften i 2016, hvor det har være nødvendigt at hænge alle 3 (Gælder ikke for Køster). Sejrene tog KongFus og ALPI. Sisi var forhindret denne aften. Derfor tog hendes datter pinden, og lavede en flot 2. plads! Mon Sisi tør låne hende pinden en anden gang?

på onsdag sejles den sidste aftensejlads i år, og jeg håber I møder talstærkt op. Tænk på det indholdsløse evige efterår der venter!

Heldigvis får vi, til slut, en hel lørdag eftermiddag mere at sejle i. 1/10 kl. 12.00 går den første af 3-4 starter, som endeligt afslutter aftensejladserne. Vinderen af aftenserien kommer hjem med Solita pokalen, som er en vandrepræmie. Desuden afsluttes her også Halberg-cup.

Disse præmier overleveres i forbindelse med Afriggerfesten, som begynder lørdag 1/10 kl. 18.30 i restauranten. Husk at tilmelde jer selv og jeres koner/mænd. Jeg skal nok sørge for, at vi folkebådssejlere kan komme til at sidde ved samme bord. Det bliver lettere, hvis I Fortæller at i er Folkebådssejlere, når I tilmelder.

Flemming Palm, ALPI

Vindstille fra alle retninger.

Posted on08 sep 2016

img_1442

7. september var en fantastisk sensommeraften. På ALPI “sejlede” vi alle i korte bukser og T-shirts. Desværre nåede vi ikke ud til starten. Til gengæld havde vi god tid til at studere de andre både som nåede starten, og nu drev forbi os. Vi kunne se, at Frøken is-Kold sejlede Chess helt alene. At 1079 også havde en ung pige ved roret. At Køster havde sendt sine gaster over i læ side! (Vi regner med at han ellers var bange for at få bommen i hovedet). Og vi kunne se at 1007 drev først i mål, på den stærkt forkortede bane, som endte med at blive 0,6 sømil, i alt!

Aftensmaden gjorde det hele værd: Masser af sprød flæskesteg, med brun sovs og kartofler, rødkål og agurkesalat. Derefter Æblekage.

VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT!

Starttidspunktet lørdag den 1/10 er flyttet til kl. 12.00! Der sejles herefter så mange sejladser som muligt, dog startes der ikke efter kl. 16.00. Sejladsernes længde tilstræbes ganske som normale aftensejladser, så det skulle nok være muligt at nå 4 gode sejladser.

Klokken 18.30 er der Afrigger middag, sammen med de andre kølbåde. Her vil Solita-pokalen blive overrakt til vinderen af aftensejladserne og de 3 bedste til Halberg-cup vil også blive præmieret. Tirsdagssejlerne vil også holde deres præmieoverrækkelse. Der vil være levende musik, og både forret, buffet, og dessert. Prisen er 225 kr. Jeg håber virkelig at vi Folkebådssejlere stiller talstærkt op, og får hyldet vinderne, og i det hele taget, sluttet sæsonen af med manér.

Fra på mandag kan I tilmelde jer, ved at ringe til Pernille og Mark på Tlf. 65 32 24 53. Man kan også tilmelde og betale on-line.

Flemming Palm. ALPI

Afrigger sejlads og fest

Posted on06 sep 2016

Afriggersejlads og -fest

afrigger-2016

Download plakat til udskrift ⇓ AfriggerSejladsOgFest_2016

AFRIGGER SEJLADS
LØRDAG DEN 1. OKTOBER KL 13:00 HOLDER KS AFRIGGER SEJLADS

Sejladsen er åben for alle sejlførende både og sejladsen starter i lighed med tidligere år fra klubhuset. Her mødes alle inden sejladsens start iført sejlertøj, redningsvest og udklædning. Der løses en “vanskelig” opgave inden sejladsen.

Tilmelding til Jørgen Larsen: 30 92 63 35 med angivelse af navn på båd og skipper.

AFRIGGER FEST
LØRDAG DEN 1. OKTOBER KL 18:30 HOLDER KS AFRIGGER FEST

Pris inkl. buffet og velkomstdrink: 225,- kr/person
– Inklusiv underholdning med lokalt islæt, leveret af proffer.
– Præmieoverrækkelser fra årets sejladser kølbåde/piger/klassebåde.
– Rigtig sejler dansemusik “ikke for højt”.
– Husk at rede op i båden, og lad bilen stå.

Tilmeld dig senest d. 29. september til denne helt uforglemmelige fest

Vinderen af SuperBrugsen Cup fundet.

Posted on01 sep 2016
FullSizeRender

De stolte vindere af SuperBrugsen Cup

Igen fantastisk vejr til Folkebådene, som fik 2 sejladser i strålende sol og 4-5 m/s, på årets sidste sommerdag. ALPI tog 1. sejlads, og Tuffe  tog 2. sejlads. Flot klaret, i forhold til deres meget begrænsede træningsindsats! Håber vi ser lidt mere til jer, her i efteråret?

SuperBrugsen sponserede årets 3. cup. Med kun 10 point, efter 8 sejladser og 2 fratrækkere, vandt Geppeline suverænt. ALPI og Kong Fus, tog de næste pladser, og alle fik rødvin, sponseret af SuperBrugsen. Nu ser vi frem imod årets sidste cup: Halberg Cup, som sigtes imod at bestå af 5 aftensejladser, samt 3 sejladser lørdag den 1/10, med efterfølgende spisning og præmieoverrækkelse. Herefter vil følge 6½ måned i det dybeste mørke. Bådene skal på land, og livsglæden bliver sat på stand-by.

Husk at tilmelde jer Romsø Rundt:-)

Flemming Palm, ALPI

 

Sidste sommerdag blev brugt fornuftigt.

Posted on18 aug 2016

FullSizeRender

På denne dejlige sensommerdag, benyttede flere Folkebådssejlere lejligheden til at vise deres muskuløse overkroppe frem. Måske denne tendens er en medvirkende faktor, til den klare fremgang vi har haft, af kvindelige Folkebådssejlere? 12 både var på vandet på denne dejlige aften. 25 Procent af disse, blev i øvrigt styret af kvinder. Førstepladserne var det dog mændene der tog sig af, idet KongFus og Geppeline vandt hver en sejlads.

2 Folkebåde er nu tilmeldt Romsø Rundt. Kom nu, jer der ikke skal sejle Rangliste i Århus. Meld jer til, det bliver sjovt!!!!!

Flemming, ALPI