Afrigger og præmiefest
HUSK TILMELDING TIL:
Lørdag den 7. oktober
- kl. 13.00 er der Afrigger Sejlads.
- kl. 18.30 er der Afrigger Fest
Download til udskrift ⇓ AfriggerSejladsOgFest-2017
Kombineret Notice of Race/Sailing Instruction hentes her ⇓KS-F-SI-2017_v2 .
Tilmelding er åbnet og lukker først umiddelbart inden sidste sejlads .
Hvis man har problemer med dette kan Klassebådsudvalget hjælpe med at oprette, rette og slette tilmeldinger via vores administrationsmodul. Kontakt stævneledelsen via mail.
Ændringer til sejladsbestemmelser kan se på opslagstavlen.
Husk at der kræves gyldigt klassebevis, og hvis det er en fornyelse udsender Sejlunionen en remindermail via websejler. Vejledning findes hos Dansk Sejlunion.
2017 Aftenkapsejlads Klassebåde Kerteminde Sejlklub
Download kalender til udskrift ⇓ KS-F-datoer
HUSK TILMELDING TIL:
Lørdag den 7. oktober
Download til udskrift ⇓ AfriggerSejladsOgFest-2017
Sailwave har fornylig forbedret deres sikkerhed og dermed skiftet i adresser. Rent teknisk betyder det, at der er tilføjet et certifikat og hjemmeside adresser starter med https: (mod tidligere http:)
Desværre udelader sailwave www fra adressen så resultatlister placeres med adressen https://sailwave.com— og ikke med https:/www.sailwave.com— som er den form deres certifikat er udstedt til.
Det betyder at du i nogle browsere (fx EDGE og FIREFOX) får en besked om “unsafe side” når du vil se en sailwave-resultatliste.
Du kan ignorere beskeden, der er ikke noget seriøst unsafe.
En henvendelse til sailwave giver forhåbning om at det løses generelt, enten ved et nyt certifikat der også gælder adresser uden www eller anden løsning. Men der kan gå nogen tid, så indtil da skal man omgå denne URL-parser-fejl på en eller anden måde.
På Kerteminde-Sejlklub hjemmesiden forsøges en løsning eller omgåelse, med omskrivning af adresser, men kun for de nyeste, da det er uoverkommeligt mange steder såfremt alle gamle henvisninger skal ændres.
En anden mulighed er at se resultatlisten trods advarslen, som vist i billedet herunder.
Og tilsyneladende er det kun EDGE og FIREFOX der giver problemet, så en tredje løsning kan være at bruge Safari, Cliqz, Opera, Chrome eller anden browser.
Opdatering kl 22, 7. sept 2017- Sailwave har løst problemet med certifikat og parsing af URL.
Send besked til it-support hvis du mod forventning oplever fejlen i anden browser.
Eller også beviste Henrik Kold bare, at vi aktive Folkebådssejlere mangler en god portion før vi er på niveau med fordums stjerner. I hvert fald satte Astrea 2 prikker, med Henrik som gæst. Jeg selv gæstede på Rio, efter at først Anders spurgte om jeg kunne tage hans plads, og derefter spurgte Scott, om jeg også kunne tage hans!! Desværre kan jeg altså kun være et sted ad gangen. Men at vi endte med at sejle Rio 2 personer er ingen undskyldning for at vi blev tørret, ydmyget og udstillet i 2. start, af Henrik Kold, idet han 5 sek før start strøg op om vores læ, luffede lidt op, og skød afsted helt nede ved læ mærke, imens vi, efterladt på linjen, forsøgte at samle kæben op.
Vigtigt: Formand Jørgen Larsen har tryglet mig om at flytte vores afslutningssejladser fra 30/9 til lørdag den 7/10!! Argumentet er, at de har fastlagt afriggersejlads og fest til denne dag, og Kølbådssejlerne har simpelthen måttet sande, at uden os Folkebåde, bliver der ingen fest!!! Derfor sejler vi 3-5 sejladser den 7/10. Husk at skrive det i kalenderen, og booke gaster.
Flemming, ALPI
En pakket august med både Guldpokal og Fynsmesterskab, samt et kommende DM, er måske forklaringen på at kun 7 Folkebåde valgte at bruge en flot, men vindfattig solskinsaften på bugten. Rio og Køster tog førstepladserne, delt med restauranten, som serverede en stor hakkebøf, som udmærkede sig ved at være hårdt stegt udvendigt, og rosa indvendigt. Jeg er normalt skeptisk ved rødt hakkekød, men den var så velsmagende at jeg tog chancen. I skrivende stund har jeg ingen symptomer der indikerer, at jeg burde have sendt bøffen tilbage på panden. Desserten bestod af en kage med “ladyfingre”. Den smagte godt, men det lyder lidt makabert.
Flemming, ALPI
Men alligevel lykkedes det vores dommere at give os 2 gode sejladser. Som kompensation for den svage vind, fik vi en fin stærk modstrøm på kryds. Ved topmærket sås det tydeligt ved at de fleste forsøgte at sejle direkte imod vinden. Nogen med succes, og andre måtte gnide lidt på mærket, og snurre 360 grader. Ikke optimalt i en langkølet båd, uden vind. Traditionen tro, var starten (jvf. sejladsbestemmelserne) rykket en halv time frem. Og traditionen tro, var der nogen som mente at jeg skulle huske at ringe til hver mand, og minde dem om dette. Sejladsernes 1. pladser tog Køster og Rio sig af. Klubbens nyslåede Guldpokal-mester måtte vi kikke længe efter. Det viste sig, at skipper endnu ikke er kommet sig efter mesterskabets strabadser. Det er åbenbart hårdt, at være så god. Geppeline gik dermed også glip af mørbradgryde med bacon i flødesovs med efterfølgende chokoladekage. Det var virkelig synd. (hvorfor tog jeg dog ikke en 4. portion?)
Flemming Palm, ALPI