Klassebåd Sejladser 2016

Klassebåde 2016

Deltagerliste og resultatliste.

TitelLinkLinkNote
InformationerSejladsbestemmelser
SI F KS tjek evt ændringer
Tilmelding
tilmeldingssystem
Deltagerliste
Deltagerliste
Fayard CupFayard Cup resultatlisteÅrsresultat20. april - 18. maj
Hempel CupHempel Cup resultatlisteÅrsresultat25. maj - 29. juni
Superbrugsen CupBrugsen Cup resultatlisteÅrsresultat10. aug - 31. aug
Halberg CupHalberg Cup resultatlisteÅrsresultat7. sept - 01. okt

Resultatlister opdateres efter sejladserne og viser aktuel resultat til og med senest sejlede sejlads.

For Folkebådene er der en måneds Cup og et samlet årsresultat. Årsstilling bliver stående ved afslutning af en måneds serie.

Datorer for hver sejlads fremgår af sejladsbestemmelserne sammen med eventuelle ændringer som findes på opslagstavlen.

 

5sm-icon-klass1

Se resultater fra 2015

Folkebåd Meddelelser

Geppeline GoldCup 2017

Posted on09 aug 2017

Tillykke

Per Buch, Hans Schultz og Per Puck vandt, inden sidste sejlads, årets Guldpokal sejlads og sikrede dermed Kerteminde. Sejlklub endnu en aktie i denne historiske pokal.

79-geppeline fb 023

Der var tredje gang Geppeline og mandskab vandt Guldpokalen, og den er ialt vundet atten gang til Kerteminde, heraf fem gange siden Kerteminde Sejlklub genudsate pokalen i 1995.

De fen vindere er Henrik Kold (1995), Erik Andreasen (2001) og Per Buch (2006, 2012, 2017).

_____________________________________

Goldcup 2017 link to Manage2sail ⇒ result

Or select subject by clicking the action button

    GC17 Results    

GC17 Notice Board

goldcup-logo2-200-300

Planeture i Folkebåd!!

Posted on29 jun 2017

FullSizeRender

9-12 M/s fra øst gav herlige planeture. Via 2 af disse rykkede ALPI fra en 5. til en 1. på første lænser. På denne lidt voldsomme dag tog 9 både på vandet. 8 fuldførte 1. sejlads, men efter vinden øgede i 2. sejlads, sejlede halvdelen ind. Lidt overraskende vandt ALPI begge sejladser, selvom Hårdtvejrspecialisterne Søren Kæstel og Per Buch var at finde i feltet.

Efter strabasserne ventede store baconcheese burgere med pommes i restauranten, og alle blev præmieret med Hempel produkter i rigelige mængder, idet Hempel Cup  blev afsluttet med ALPI, Geppeline og Smilla på de første 3 pladser.

Flemming Palm, ALPI

Præmier til ALLE!

Posted on22 jun 2017

12

 

Midt i billedet ses Køster, i hård kamp om 2. pladsen. (klik og zoom)

Lunt, 6 m/s og fralandsvind gav os endnu 2 dejlige sejladser, udfordret af strøm, vindspring og trykforskelle. 9 både stillede til start på årets længste dag. Er det kun mig som synes det stikker lidt i hjertet at vi, allerede nu, går imod mørkere tider? Men vi nød dagen, hvor ALPI tog første sejlads og Geppeline 2. sejlads, og hvor middagsdeltagerne blev belønnet med Flæskesteg med brun sovs, kartofler og rødkål, efterfulgt af Æblekage. Belønnet bliver også alle, som deltager i forårets sidste aftensejlads. Hempel har nemlig været særdeles generøse (tak til Per), og jeg har derfor besluttet at alle skal præmieres på onsdag.

Flemming Palm, ALPI

De gode gamle Laser-dage

Posted on16 jun 2017

 

 

gamle Laser sejlere

 

Som I ved, er der en stor efterspørgsel efter at få en gasteplads på en af Kertemindes Folkebåde. I den forbindelse har jeg haft nedenstående korrespondance med en håbefuld kommende gast. Jeg bringer den nu på vores hjemmeside, da jeg synes den slags historier fra “gamle” dage er lidt sjove.

Flemming Palm, ALPI

 

Ja, jeg er nok ukendt i “første bølge” Lasersejlere i Kerteminde, så her får  du et stykke KS-historie der nok ikke er så kendt.

Jeg kender godt jeres navne, men jeg har ikke mødt jer: Efter i havde lukket og slukket angående Laser skete der næsten nada.

Erik Mielow lagde trofast mærker hver uge, men fremmødet var sporadisk: Lidt Laser, lidt Pirat, lidt Wayfarer.

Jeanette Madsen, der var netop konverteret fra Europa, kom hver uge, så jeg købte en Laser (og solgte Piraten) – og vi fik et godt makkerskab i flere år trods den store aldersforskel.

Efterhånden blev vi flere: nogle af de gamle kom igen, og flere nye kom til. Finn var formand dengang, og han støttede at vi fik en trailer så vi kunne komme ud til stævner.

Nogle fra tomandsjollerne konverterede til Laser – og det begyndte at ligne noget. Min rolle blev at organisere bølge 2: Kontakte lasersejlere på Fyn og vestsjælland og spørge om de var kampklare til eventuelle nye stævner.

Det lykkedes ganske godt – og det blev en af de helt fede perioder i mit liv, hvor det hele gik op i sejlads og organisation. Der blev ikke så meget til præmiehylden, men den personlige udvikling…

Jeg stoppede omkring 1993. Der var 14 både på vandet til aftenkap, og jeg vandt den aften – den helt rigtige afslutning på begge funktioner. Datteren blev fokus i mange år. Jeg prøvede Laser igen omkring 2009: Jeg lejede klub-laseren, men Steen Petersen var skadet det år, og da jeg ikke mødte andre sejlere opgav jeg.

Jeg fandt de gamle Laser-lister, ses under mailen. (Over dette Indlæg)

Per Hansen | tlf 6171 6904

Mange sjove udfordringer

Posted on15 jun 2017

tuffe

5 m/s, sol, strøm, vindspring, vindstriber, vindhuller. For mig er det ingredienserne til perfekt kapsejladsvejr. Men ak, det lakker allerede imod enden: Tænk, vi er allerede over halvvejs i onsdags sejladserne. Sæsonen er jo først lige begyndt!? Men heldigvis har vi 3 store Danske stævner foran os. 2 af dem oven i købet, lige i vores bugt. Så kan det ikke blive lettere at være aktiv kapsejler. Men vi har andre problemer. Luksus problemer, vel at mærke: Gaste-udbudet hober sig op. I de seneste år har flere skippere bakset lidt med at skaffe gaster, men i går havde Astrea en ung mand med ud, som har fundet os via Flåde-kortet på Folkebådenes hjemmeside. Og i banken har vi en tidligere aktiv kapsejler i Laser og Piratjolle, som er ved at sælge sin Maxi 77, og nu gerne vil gaste på en Folkebåd, for hvem end der mangler, og endda med kort varsel. Han hedder Per “Bas” Hansen, er 61 år og vejer 100 oprettende kg.

Geppeline og Tuffe nappede aftenens 2 førstepladser.

Per Bas

Per Bas i 80érne. Ring til Per på tlf. 61 71 69 04. Han springer gerne på, med kort varsel.

Flemming Palm, ALPI