Warning: A non-numeric value encountered in /customers/f/6/e/ks-test.nu/httpd.www/wp-content/themes/clevercourse-v1-20/include/gdlr-admin-option.php on line 10 Warning: A non-numeric value encountered in /customers/f/6/e/ks-test.nu/httpd.www/wp-content/themes/clevercourse-v1-20/include/gdlr-admin-option.php on line 10 DEMO Kerteminde Sejlklub TEST » J70

J70

April 2018 og derefter:

I Kerteminde Sejlklub er vi i gang med forberedelsen til sommerens aktiviteter, og i den forbindelse også aktiviteten omkring klubbens nyindkøbte J-70 båd og Sejlsportsligaen.

Ung som ældre skal alle have mulighed for at være en del af dette projekt. Derfor inviterede Kerteminde Sejlklub til præsentation og dåb af båden. Efterfølgende en kort indføring i alle de muligheder du har som deltager i dette projekt, og selvfølgelig ikke mindst: Hvordan kommer vi på vandet?.

Senere har der været introduktionssejlads og der er åbnet for tilmeldinger og sejlads i den aktivitet der har fået navnet KS-PERFORMANCE

Derudover er J70 som bådtype og Kerteminde Sejlklub som klub også aktiv i SEJLSPORTSLIGA, men det er en anden sag

Se mere i underafsnit i takt med at der kommer informationer.

 

 

KS-performance

se SIDE

icon-ks-performance

KS-performance er et tilbud fra Kerteminde Sejlklub til alle medlemmer. Efter behøring introduktion og frigivelse til denne responsive bådtype kan båden bookes for et gebyr for hver enkelt sejlads. Lånet kan være til konkurence sejlas eller øvelsessejlads eller blot fornøjelsessejlads.

Følg link ovenfor til beskrivelse og booking.

 

Sejlsportliga

Se Kerteminde sejlspotsliga ⇒ side

 54sm-icon-sl1

 Sejlsportsligaen er en dansk og international turnering opdelt i to divisioner.

Kerteminde Sejlkjlub deltager i division 1 med et udtaget hold fra KS-performance gruppen, og den konkurrence aktivittet kan følges på sejlsportsligaen side.

Følg link ovenfor til beskrivelse af liga divisions konkurrencer..

Afriggerfest

Udgivet d.20 sep 2018

Kære medlemmer i Kerteminde Sejlklub.

I mange år har der været tradition for, at vi i forbindelse med årets afrigger sejlads også om aften afholdt en afriggerfest.

De seneste par år har vi oplevet, at interessen for at deltage i festen knap har været så stor, så derfor har udvalgene for aften-sejladserne, samt formanden som de seneste år har arrangeret festen, besluttet at vi i år afprøver et nyt koncept.

I forbindelse med afrigger sejladsens ”tredje halvleg”, udvider vi arrangement til også at være overrækkelse af årets pokaler, og der vil være moleøl til alle fremmødte.

Det vil endvidere være mulighed for at købe grillpølser eller selv medbringe noget til grillen.

Så derfor, mød frem, lørdag den 6. oktober, vi forventer at der er uddeling af præmier kl. ca. 17.30.

Alle medlemmer er selvfølgelig mere end velkommen til at deltage i Afrigger sejladsen først på dagen. Læs den tidligere indbydelse.

Venlig hilsen
Jørgen Larsen
Formand Kerteminde Sejlklub

Sejlsportsliga DIV2

Udgivet d.25 jun 2018

Anden ligasejr i hus for Bandholm

To sejre ud af to mulige. På trods af vejrmæssige udforinger og masser af rutsjebane i placeringerne holdte Bandholm WHITE TAILED EGALES sig i toppen og endte med at tage sejren til dette andet stævne i Sejlsportsligaen 2. division. Lige efter Bandholm WHITE TAILED EAGLES og Bogense, kommer ikke uventet et YOUNGSTERS hold.

Sejlsprotsligaen_FrederikSivertsen_M1A7286-div2

Kerteminde Sejlklub har nu været værter for Sejlsportsligaen de seneste to weekender, og der er ingen tvivl om det har været en succes. Henrik Mølh fortæller, hvordan ”vi som klub virkelig brænder for et koncept som Sejlsportsligaen. Det er så attraktivt og byder på en masse intense sejladser, action på vandet og så ligeledes publikumsvenligt, som er sjældent for sejlsporten. Den lokale opbakning har været så overvældende, og folk er blevet budt på det bedste fra vores lokale specialiteter, alt fra juice til marcipan og vi kunne ikke have gjort det uden den opbakning”, siger en glad stævnearrangør.

Sejlsportsligaen er en turnering for klubhold, der dyster landet rundt i en 1. og 2. division fire stævner hen over året. Næste gang afholdes stævnet i Skovshoved hvorefter der sejles finale i Aarhus foran DOKK1 helt inde i havnebassinet. Til stævnet i Kerteminde var der denne weekend tre fynske hold med.

Holdet som blev overrasket

Bogense sejlede sidste år med i 1. division, og de viser med weekendens sejladser at det er der de gerne vil sejle igen. Bogenses trup var (næsten) den kendte besætning med Ulrik Meyer Nielsen som rorsmand og videre Ulrik Kärill, Mads Nielsen og Kasper Grønbek. Holdet fra Bogense var selv lidt overraskede over dagens resultatet, men er selvfølgelig glade for en podieplads. ”Selv er vi noget overraskede over at vi kunne klare os så godt i den lette vind. Der er ingen tvivl om at vinden har været svigende og det har været udfordrende og så særligt da vinden forsvandt var vi noget spændt på om vi kunne holde placeringerne. Det gik rigtig godt og vi har haft en rigtig god weekend”, lyder det fra Ulrik Meyer Nielsen.

Bogense kom på anden pladsen lige efter BANDHOLM som sejrede endnu en gang. 1 stævne i Frederikshavn vandt de også. Holdte følte sig på intet tidspunkt sikker på sejren og Peter Ammundsen fortæller: ”Vi fik en rigtig godt start på stævnet lørdag. Alting spillede for os. Perfekte starter og resten af besætningen kæmpede. Søndag var det som om at alt vores fart var væk, og den lette vind gjorde det svært at udfører den taktik vi ellers havde planlagt.”. Til trods for udfordringerne holdte holdet sejren og endte øverst på podiet.

De unge på podiet

Det er første gang at et YOUNGSTERS hold kommer på podiet i den tid at YOUNGSTERS har sejlet i 2. division. På en flot 3.plads kom det ene af de to YOUNGSTERS hold, hvor Emil Kjær fra YOUNGSTERS-holdet siger ”det har været fedt at være med og vi er klar på mere, det er jo mega sjovt”, og der er ingen tvivl om at holdet klarede både det lette men også udfordrende vejr ligeså godt som mange af de mere erfarende besætninger. Sejlerne kommer fra og kender hinanden fra matche-race og har også sejlet både J/70 og J/80 tidligere. Holdet bestod af

Høj adrenalin og vejret var meget udfordrende

Den eneste klub der havde slået Bandholm efter lørdagens sejlads var Thurø. Fulde af forhåbning gik de efter en podieplads til dette andet stævne. Det holdte dog ikke helt i søndagens vejr, Morten Lohse forklarer om lørdagens sejladser og hvorfor de ikke endte på podiet, ”Vi sejlede godt lørdag i den friske vind og banerne var til vores fordel. Der var mange tætte sejladser, virkelig meget adrenalin. I dag var der lidt mere lotto i det! Vi lå to’er i går og det var vores rutine til ret – ja halvgammel om man vil – der gjorde det, mens vi i dag er lidt forfulgt af uheld og svigende vind”.

Det sociale gør det til det bedste
Thurø tager trods den lidt skuffede placering hjem med et smil. ”Det sociale er helt specielt ved dette koncept, og det er vi vilde med. Vi får snakket om en masse forskellige ting med de andre besætninger samtidig med at vi sejler konstant. Vi snakker meget om trim med de andre på molen og mens vi venter i bådene. Vi får et kæmpe boost af at snakke så meget med de andre hold”, lyder det fra Thurø PIRATS.

Pressefoto og resultater findes kan via www.sejlsportsligaen.dk

Nynne Desirée Ammundsen

BRAND MANAGER

mob. 2856 5180

@sejlsportsligaen
sejlsportsligaen.dk
#sejlsportsligaen

Sejlsportsliga Kerteminde

Udgivet d.19 jun 2018

Sejlsprotsligaen_ks-reduc

Kerteminde stod for presset,

og KDY skriver ligahistorie – 11 sejre i 11 sejladser

KDY er nyt tophold i Sejlsportsligaen efter en sand magtdemonstration ved sæsonens andet 1. divisionsstævne. Andenplads til værterne fra Kerteminde – og Kaløvig på podiet for første gang.

Download pressemecdelelse ⇓ Kerteminde stod for presset

Kerteminde stod for presset

Arrangørklubben Kerteminde havde i en pressemeddelelse forud for stævnet talt om det særlige pres ved at skulle præstere på hjemmebane. Pres eller ej, så kunne Kerteminde Sejlklub trække sig sejrrigt ud af kampen om at være “bedst blandt de næstbedste” med Balder og Bror Tobiasen, Magnus Jung Johansen og Andreas Hinsch om bord i båden.

I 11. og sidste flight var Kerteminde, Hellerup og Kaløvig i direkte kamp om de sidste to podiepladser (efter suveræne KDY). Et opgør, som Kerteminde slap bedst fra med en 3’er – nok til en samlet andenplads – mens Kaløvig sluttede 5’er og Hellerup på 6. pladsen i sejladsen.

Kertemindes andenplads viser, at stabilitet kan føre langt. Blot én prik hentede værtsklubben hen over de 11 sejladser, hvilket til gengæld blev opvejet af en stribe 2. og 3. pladser og ingen placeringer ringere end 4. I den samlede ligatabel rykker Kerteminde frem på en femteplads.

KDY skriver ligahistorie.

Den erfarne KDY-skipper Henrik Jensen har deltaget i efterhånden en del ligastævner. Ofte med gode præstationer og podiepladser som resultat. Men aldrig med en førsteplads. Ikke før nu. I den forløbne weekend (16.-17. juni) i Kerteminde fik Henrik Jensen og hans besætning med Thomas Hartvig, Niels Gramkov og Jeppe Blak-Lundahl eftertrykkeligt team’ets lige-ved-og-næsten-indtryk elimineret med en historisk overbevisende indsats – 11 prikker i 11 sejladser. En præstation, der aldrig tidligere er set i ligaens fire et halvt-årige historie, hverken i 1. eller 2. division.

Hvordan kom præstationen i hus?

“Det er svært at sige, og det burde jo heller ikke kunne lade sig gøre med så mange andre gode hold. Vi har holdt kursen og hovedet koldt. Det sværeste er jo os selv, hvis man først bliver hylet ud af den. Men dér var vi gode til at holde fokus denne gang,” sagde Henrik Jensen.

“Det har været et fantastisk arrangement. Vi har oplevet det hele i weekenden og har sejlet i alt slags vejr, det har virkelig været en oplevelse,” sagde den stolte KDY-skipper videre.

KDY nyt tophold

Trods KDY’s markante status i Sejlsportsligaen siden begyndelsen i 2013 var det ikke desto mindre blot anden gang, KDY vandt et ligastævne – og Henrik Jensen og besætning kan tilmed prale af at være KDY’s første mandlige besætning øverst på ligapodiet. KDY’s hidtil eneste sejr var tilbage i 2015 og blev vundet af en kvindelig besætning med skipper Lotte Meldgaard.

Med sejren i Kerteminde rykker KDY samtidig op som nyt tophold i Sejlsportsligaen efter de to første stævner. Frederikshavn, de dobbelte mestre og vindere af sæsonens første stævne, sluttede for en sjælden gangs skyld uden for podiet – på en fjerdeplads – og må derfor sommeren over se sig henvist til en samlet andenplads i tabellen.

Horsens og Hellerup ligger side om side på tredjepladsen i den samlede stilling efter de første to stævner.

Kaløvigs første podieplads

Så lykkedes det endelig for Kaløvig Bådelaug at opnå en podieplads i Sejlsportsligaen. Klubben har været med i ligaen fra begyndelsen – stort set hver gang med Lars Vilhelmsen som skipper for skiftende besætninger – og talrige gange har team’et lige manglet de sidste marginaler i at kunne bestige skamlen.

Men nu lykkedes det! Efter en søndag, hvor Kaløvig præsterede gode sejladser samtidig med, at de nærmeste konkurrenter hver især fik tunge placeringer på scorekortet. En tredjeplads til Kaløvig – som dermed er den 13. klub, der opnår en podieplads i Sejlsportsligaen (1. division).

Ligaen vender tilbage til Kerteminde i den kommende weekend (23.-24. juni), hvor 2. divisionsklubberne skal på vandet.

1. division går på sommerferie nu. Næste stævne for den bedste række er i Skovshoved, 24.-26. august.

 

Sejlsportsliga Kerteminde

Udgivet d.11 jun 2018

Sejlsportsligaen kommer til Kerteminde Sejlklub 16.-17. og 23.-24 juni.

Kan følges fra Sydmolen (Kerteminde Sydstrand ved Sdr Havnemole), se googlemaps

presse-banner

Sejlsportsligaen er, hvad Superligaen er for fodbold. 36 sejlklubber er med, fordelt på 1. og 2. division. Klubholdene med 4 ”spillere” kæmper om at vinde det overalt skyggende internationale trofæ: SAILING Champions League , idet top 4 i den danske liga går videre til SAILING Champions League finalen, som afgøres ved flere stævner rundt om i Europa.

Der er 4 stævner hen over året, hvor Kerteminde er vært ved 2. stævne i år, hvor 1. division afvikles den 16.-17. juni og 2. division den 23.-24. juni og det hele afgøres til slut i september i Århus.

Der er tale om intens kapsejlads, 6 både af gangen på vandet, alle mod alle, 40-50 korte races af ca. 10-15 min. på en week-end !

Meget tilskuervenligt, ud for Sydstranden i Kerteminde, hvor sejladserne kan følges direkte fra Sydmolen eller på de opstillede skærme med tracking samme sted , hvor der også serveres kaffe og vand til tilskuerne.

I årenes løb har Kerteminde Sejlklub været godt med i Sejsportsligaen og har fra 2014 til 2017 opnået to 3. pladser og to 4. pladser i de samlede resultater, når alle 4 ligastævner blev gjort op ved efterårenes afsluttende stævner.

Konceptet samler sejlere fra hele Danmark på tværs af bådklasser og generationer i klubberne og nogle tidligere OL-sejlere satser også på dette koncept.

Sejlsportsligaen sejles i den moderne sportsbåd J70 og ligaen stiller 7 helt ens både til rådighed for de arrangerende klubber, så vilkårene er lige for alle i de intense dyster på vandet.

Mere info.

Ydelige link og henvisninger til Sejlsportligaen reportager under stævnet findes her

Download denne pressemelding til udskrift KS-sejlsportlige-presse-11-06-18

 

Yderlig information , kontakt:

Henrik Møhl
Kerteminde Sejlklub
Mobil 2684 7860

J70 Vind Vand Sejl

Udgivet d.19 apr 2018

Husk J70 introduktion på fredag (20. april kl 15-18).
Denne gang er det med sejl og vand.

Det er nu tiden at vi skal ud at sejle, og det er muligt, også for dig at afprøve båden på vandet.

Fredag den 20. april, fra klokken 15.00 til 18.00.

Du møder bare op med dit sejlertøj, hvordan og hvorledes du kommer på vandet forklares på dagen.

Klokken 18.00 er der introduktion til KS-Performance. Der er nu udarbejdet retningslinjer for brugen af båden.

Hvordan, hvornår og hvad det koster.

Klubben er vært for en grill pølse og en håndbajer.

 

Venlig hilsen
Jørgen Mohr Ernst.

54sm-icon-sl1

J/70 båddåb

Udgivet d.21 mar 2018

Lørdag eftermiddag kl 14 afsløres navnet på den nyanskaffede J-70 og arbejdsgruppen (J70 aktivitetsudvalget) præsenterer deres oplæg til anvendelsen af båden.

54sm-icon-sl1

Vinteren er ved at slippe sit tag i Danmark, og inden længe kan vi forhåbentlig mærke en spirende forårsfornemmelse.

I Kerteminde Sejlklub er vi i gang med forberedelsen til sommerens aktiviteter, og i den forbindelse også aktiviteten omkring klubbens nyindkøbte J-70 båd og Sejlsportsligaen.

Henrik Boye, Sten Frederiksen og Egon Høeg har sammensat et oplæg til, hvordan båden bedst mulig giver flest mulige medlemmer og flest mulige timer på vandet.

Ung som ældre skal alle have mulighed for at være en del af dette projekt. Derfor inviterer Kerteminde Sejlklub til præsentation og dåb af båden.

Efterfølgende en kort indføring i alle de muligheder du har som deltager i dette projekt (nyt for nogen, men måske er det for dig blot en opfølgning på de prøvesejladser der var i 2015), og selvfølgelig ikke mindst: Hvordan kommer vi på vandet ?

Klubben er vært for en øl/vand og en pølse fra grillen.

 

Lørdag den 24. marts klokken 14.00 ved Søsportscenteret.

 

Med Sejler hilsener

Jørgen Larsen

Folkebådene har brug for hjælp

Udgivet d.11 apr 2016

Folkebådene mangler dommer 5 onsdage i foråret, og 3 onsdage i efteråret. opgaven er, at lægge 2 bøjer ud, som bruges til start+gate+mål, samt at starte os og tage os i mål.Topmærket er en af de gule kapsejlads-bøjer. Til gengæld tilbyder vi: 45 taknemmelige sejlere, gratis mad og øl i restauranten, samt for hvor gang vi får hjælp tilbyder vi, fra Folkebåden ALPI, en aftentræning for jollerne. Og det kan tilføjes at vi kan stille med en meget kompetent jolletræner, da vi har 2 tidligere fuldtidsprofessionelle landsholdstrænere, samt en amatør med 34 års jolleerfaring.

Kontakt Flemming Palm på mail: Lineogflemming@webspeed.dk eller tlf. 30292264

 

Sejlsportsliga Fremtid

Udgivet d.08 feb 2016

Vedhæftet Ligaforeningens redegørelse om Sejlsportsligaens fremtid.

Download vedhæftede redegørelse ⇓ Liga klubinformation 03 02 2016 

Denne redegørelse skal danne baggrund for mødet om Sejlsportsligaen der er indkaldt til:

ONSDAG DEN 10. FEBRUAR, KL 1800 på Hotel Scandic, Hvidkærvej 25,5250 Odense (tæt på motorvejen)

Der vil blive serveret en sandwich når I kommer kl. 1800.

PS. Hvis nogen klubber kommer mere end en person må I godt lade os det vide af hensyn til forplejning.

Deltagelse fra Kerteminde Sejlklub koordineres af formanden og sejladsudvalgsformand, og henvend dig til dem hvis du vil deltage i mødet.

Vi glæder os til at se jer.

 

Med venlig hilsen

Ligaforeningen

Regelspil, klubaftener om RRS

Udgivet d.02 jan 2016

Hej KS sejlere.

Der afholdes gennemgang af Regelspil 6 tirsdage til foråret således, at man på skærmen gennemgår en af sværhedsgraderne og stemmer om resultatet og afprøver flertallets mening og ser hvem der stemmer rigtigt om situationen.

Regelspillet kan du finde beskrevet hos Dansk Sejlunion, men får det bedste udbytte af den fælles debat, hvis man ikke har lært resultatet udenad inden første gennemgang.

  • Første tirsdag gennemgår vi sværhedsgrad NEM.
  • Anden tirsdag gennemgår vi sværhedsgrad MIDDEL.
  • Tredje tirsdag gennemgår vi sværhedsgrad SVÆR.
  • De tre sidste tirsdage repeterer vi.

For at nå det hele vil der kun være begrænset tid til debat hvilket tovholderen styrer.

NB: Tilmelding senest søndag 10. januar på mail joergenlindegaard@live.dk

De 6 tirsdage

  • 12. januar kl. 19.00
  • 19. januar kl. 19.00
  • 02. februar kl. 19.00
  • 16. februar kl. 19.00
  • 23. februar kl. 19.00
  • 08. marts kl. 19.00

På opfordring fra sejlere.

Jørgen Lindegaard

Download invitation/beskrivelse ===> regelspil-arrangement

jury