DH Tilmelding

KS-DH-kølbåde 2016 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Liste med tilmeldte, opdateres ikke direkte ved tilmelding, men tidsforskudt:

Tilmelding:

nemtilmeld-knap   ←  tryk på knappen

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker via ⇒KS tilmelding som benytter delsystemet Nemtilmeld. Startgebyr er 550 kr for alle 23 sejladser og betales med betalingskort.

Klik på ⇒link og følg vejledning. Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (inkl DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort. Det er også på tilmeldingssiden du løbende i perioden op til sejladsernes begyndelse kan se ⇒hvem der er tilmeldt. Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2016 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat. Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan består af 23 sejladser, heraf 14 sejladser i forårssæson og 9 sejladser i efterårssæson.

  • Forår:  Tirsdage i perioden 19. april – 5. juli  samt Nordfyns Bank Cup lørdag d. 21. maj.
  • Efterår: Tirsdage i perioden 9. august – 20. september samt Egmose Marine Center Cup lørdag d. 24. september.

Der er planlagt kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.50)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.20)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.50), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde i  Sejlsportscenteret efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet og må medbringe egen mad og drikkelse. Derudover er vi så heldige, så der er frivillige kræfter, som har tilbudt at hjælpe med aftenens forplejning.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Alle informationer, inkl. resultater, vil være at find på www.kerteminde-sejlklub.dk under DH-Kølbåde.

 

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

 

ks-dk-banekort-2016

Download waypointlisten som ZIP-fil ⇓ DH-faste-mark-2016

Den pakkes-ud og indeholder en fil af type GPX (GPS udvekslingsformat) der kan importeres i mange kommercielle kort- og GPS-systemer (Garmin plotter og Homeport, Lowrance, Navionics, Google Maps/Earth osv) og OpenCPN .

PS, På samme vis kan positioner for områdets ankerbøjer og skjulte sten hentes ⇓ anker-sten-pos-kertmindebugt.

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings i 2016

rr15-flojo-prestart1

 

 

 

 

Klub meddelelser relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

Hjælperfest d. 3.2.2017

Posted on03 jan 2017

Kerteminde Sejlklub vil gerne fejre alle dem, der i årets løb har givet hånd med. I selskab med andre glade sejlere og aktive i KS, afholdes der derfor hjælperfest fredag d. 3. februar 2017 kl. 18.00 i det nye klubhus.

Som hjælper i KS vil du meget snart modtage en invitation fra din udvalgsformand. Hvis du ikke får en invitation (måske fordi vi mangler din mail eller lign.) bedes du kontakte den udvalgsformand du har arbejdet sammen med, så du kan blive inviteret.

 

Med festlig hilsen

Sabine Gill, Morten Grove, Lene Grove, Bjarne Rasmussen og Thomas Jensen

Havneplan Præsentation nov 2016

Posted on30 nov 2016

Alle sejlklubbens medlemmer var indbudt til møde i Søsportscenteret, tirsdag den 29. november 2016 kl 17.00.

På mødet løftede kommunen sløret for deres plan for en nyudvikling af Kerteminde Marina.

Rygterne ville vide, at det var nogle rigtig spændende tanker vi ville blive præsenteret for.

sunke-havneplan-sommer-2016-nov

Og det var vist den almindelige opfattelse, at det var en tiltalende plan som Anders Sunke fremlagde. En plan i sammenhæng med højvandsikringsinitiativet. Planen havde nogle omkostninger og minussider, men denne gang var det en plan der også havde visioner og plussider til gavn for det maritime miljø og Keteminde som helhed.

Samlet set synes gevinsterne at opveje tabene, for såvel borgere, gæster som sejlere.

Sejklubben og havnens øvrige brugere såvel som initiativgruppen omkring højvandssikringen vil arbejde videre udfra dette oplæg, og med positive forventninger.

BEMÆRK: Mødet handlede ikke om byggeplaner på havnen, men om marinaen. Der blev kort orienteret kort om byggeplanerne, herunder også et overordnet princip om at marinaforbedringen og havneplanen indgår i et lukket samlet økonomisk projekt.

Bemærk at præsentationen er en kompimeret sejlklub-only version.

Der er senere tilføjet henvisning til den ⇒ officielle kommunale dokumentation. inklusive proces-marinaen-udvikling-leif-hansen-29-11-2016

 

Kerteminde Sejlklub

FU

Slut, prut finale, Køster kunne ingen overhale.

Posted on03 okt 2016

Det rimer ikke helt, men det passer til gengæld.

Sæsonen blev afsluttet på fornem vis. Lørdag den 1. oktober kunne 9 Folkebåde stævne ud i Sol og varme og, som sædvanligt, ingen vind. MEN, så kom den sgu. Det havde de færreste vist troet, men vi fik 5 sejladser i 4-6 m/s. Vores dygtige baneledere havde stillet i stærkeste opstilling, og endda med en mærkebåd. Det betød at der hurtigt kunne flyttes mærker, når vinden sprang, og derfor kunne 5 sejladser afvikles på godt 4 timer, med næsten ingen ventetid. De færreste opdagede vist at topmærket blev flyttet i 5. sejlads, og derfor var der nogen undren over 2 dut ved bundmærket. Men her var forklaringen.

I 2016 har der i alt været afviklet hele 38 sejladser. 14 både har deltaget, og 2 både har fuldført samtlige: Kong Fus og Astrea. 10,4 både har i snit deltaget, og en enkelt onsdag har alle været med. Oftest vindende båd blev Geppeline med 11 prikker, og lige efter kommer Kong Fus med 10 prikker. Men her stopper det også med at skrive “lige efter” om Kong Fus. Helt suverænt og meget fortjent vinder Køster og 2XKristian aftensejladserne og dermed den eftertragtede Solita pokal. Efter 35 tællende sejladser står Kong Fus med 96 point, svarende til en gennemsnitlig målgang som nr. 2,7!

2016 blev også året hvor de unge piger fandt interesse for Folkebådssejlads. Henriks datter, Julie, Sisi´s datter, Tine, og Henriettes datter, Signe, viser vejen frem.

Efter årets sidste sejladser deltog vi i Afriggerfesten. 80 glade sejlere festede til rigtig god levende musik, efter at have spist en lækker 3 retters menu. En passende afslutning på en dejlig sæson. Håber vi alle ses i 2017, plus gerne lidt nye Folkebåde.

img_1738_srgb

De glade vindere af Solita pokalen: Erik Køster, Kristian Holgaard og Kristian Aarup

 

Flemming Palm, ALPI

 

Havneomdannelsen 2016

Posted on19 sep 2016

Kerteminde Kommune har sendt planen for omdannelsen af havn til by i høring.

“Planen skal udstikke retningen og det strategiske grundlag for de kommende års byomdannelse i havneområdet.”

Havneområdet er ikke kun Ndr Havnekaj, men omfatter også inddagelse marinaens arealer til boliger.

Kerteminde Sejlkllubs virke og medlemmer er derfor påvirket og bestyrelsen arbejder med sagen, blandt andet afholdes møde torsdag 22 sept (se → kalender)

havneomdannelsesplan2016-arealer

Ufatteligt!

Posted on15 sep 2016
img_1587

På vej tilbage til havnen, på en lun september-aften og 2 m/s

Når Folkebådene sejler, nægter sommeren tilsyneladende at give op. Så igen sol, varme, og desværre, igen igen, meget let vind. Som jeg huske det, har vi kun haft 1 aften i 2016, hvor det har være nødvendigt at hænge alle 3 (Gælder ikke for Køster). Sejrene tog KongFus og ALPI. Sisi var forhindret denne aften. Derfor tog hendes datter pinden, og lavede en flot 2. plads! Mon Sisi tør låne hende pinden en anden gang?

på onsdag sejles den sidste aftensejlads i år, og jeg håber I møder talstærkt op. Tænk på det indholdsløse evige efterår der venter!

Heldigvis får vi, til slut, en hel lørdag eftermiddag mere at sejle i. 1/10 kl. 12.00 går den første af 3-4 starter, som endeligt afslutter aftensejladserne. Vinderen af aftenserien kommer hjem med Solita pokalen, som er en vandrepræmie. Desuden afsluttes her også Halberg-cup.

Disse præmier overleveres i forbindelse med Afriggerfesten, som begynder lørdag 1/10 kl. 18.30 i restauranten. Husk at tilmelde jer selv og jeres koner/mænd. Jeg skal nok sørge for, at vi folkebådssejlere kan komme til at sidde ved samme bord. Det bliver lettere, hvis I Fortæller at i er Folkebådssejlere, når I tilmelder.

Flemming Palm, ALPI

Romsøtur på lørdag d. 10. sept.

Posted on08 sep 2016

Tag med på klubtur: vejret bliver helt perfekt til en Romsø-tur på lørdag. Vi mødes ved klubhuset kl. 10.00 og aftaler turens detaljer. Niels Juul tager en af klubbens “motorbåde” derover, så vi kan komme i land på øen. Hvis vinden er i syd ankrer vi nord for Romsø Rev, og så bliver vi fragtet ind på øen af Niels. Medbring frokostkurve/kaffe og andre eventuelle fornødenheder. Håber vi ses.

Hilsen Turudvalget

Vindstille fra alle retninger.

Posted on08 sep 2016

img_1442

7. september var en fantastisk sensommeraften. På ALPI “sejlede” vi alle i korte bukser og T-shirts. Desværre nåede vi ikke ud til starten. Til gengæld havde vi god tid til at studere de andre både som nåede starten, og nu drev forbi os. Vi kunne se, at Frøken is-Kold sejlede Chess helt alene. At 1079 også havde en ung pige ved roret. At Køster havde sendt sine gaster over i læ side! (Vi regner med at han ellers var bange for at få bommen i hovedet). Og vi kunne se at 1007 drev først i mål, på den stærkt forkortede bane, som endte med at blive 0,6 sømil, i alt!

Aftensmaden gjorde det hele værd: Masser af sprød flæskesteg, med brun sovs og kartofler, rødkål og agurkesalat. Derefter Æblekage.

VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT!

Starttidspunktet lørdag den 1/10 er flyttet til kl. 12.00! Der sejles herefter så mange sejladser som muligt, dog startes der ikke efter kl. 16.00. Sejladsernes længde tilstræbes ganske som normale aftensejladser, så det skulle nok være muligt at nå 4 gode sejladser.

Klokken 18.30 er der Afrigger middag, sammen med de andre kølbåde. Her vil Solita-pokalen blive overrakt til vinderen af aftensejladserne og de 3 bedste til Halberg-cup vil også blive præmieret. Tirsdagssejlerne vil også holde deres præmieoverrækkelse. Der vil være levende musik, og både forret, buffet, og dessert. Prisen er 225 kr. Jeg håber virkelig at vi Folkebådssejlere stiller talstærkt op, og får hyldet vinderne, og i det hele taget, sluttet sæsonen af med manér.

Fra på mandag kan I tilmelde jer, ved at ringe til Pernille og Mark på Tlf. 65 32 24 53. Man kan også tilmelde og betale on-line.

Flemming Palm. ALPI