DH Tilmelding

KS-DH-kølbåde 2016 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Liste med tilmeldte, opdateres ikke direkte ved tilmelding, men tidsforskudt:

Tilmelding:

nemtilmeld-knap   ←  tryk på knappen

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker via ⇒KS tilmelding som benytter delsystemet Nemtilmeld. Startgebyr er 550 kr for alle 23 sejladser og betales med betalingskort.

Klik på ⇒link og følg vejledning. Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (inkl DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort. Det er også på tilmeldingssiden du løbende i perioden op til sejladsernes begyndelse kan se ⇒hvem der er tilmeldt. Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2016 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat. Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan består af 23 sejladser, heraf 14 sejladser i forårssæson og 9 sejladser i efterårssæson.

  • Forår:  Tirsdage i perioden 19. april – 5. juli  samt Nordfyns Bank Cup lørdag d. 21. maj.
  • Efterår: Tirsdage i perioden 9. august – 20. september samt Egmose Marine Center Cup lørdag d. 24. september.

Der er planlagt kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.50)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.20)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.50), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde i  Sejlsportscenteret efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet og må medbringe egen mad og drikkelse. Derudover er vi så heldige, så der er frivillige kræfter, som har tilbudt at hjælpe med aftenens forplejning.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Alle informationer, inkl. resultater, vil være at find på www.kerteminde-sejlklub.dk under DH-Kølbåde.

 

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

 

ks-dk-banekort-2016

Download waypointlisten som ZIP-fil ⇓ DH-faste-mark-2016

Den pakkes-ud og indeholder en fil af type GPX (GPS udvekslingsformat) der kan importeres i mange kommercielle kort- og GPS-systemer (Garmin plotter og Homeport, Lowrance, Navionics, Google Maps/Earth osv) og OpenCPN .

PS, På samme vis kan positioner for områdets ankerbøjer og skjulte sten hentes ⇓ anker-sten-pos-kertmindebugt.

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings i 2016

rr15-flojo-prestart1

 

 

 

 

Klub meddelelser relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

Intet nyt under solen

Posted on05 maj 2017

 

 

FullSizeRender

 

Kun folkebåde uden vind! Vi møder op: 12 både – 36 sejlere og 2 dommere – DMI: sol og 6 m/s stabilt fra øst – YR: 7 m/s stabilt fra øst. Nu kan intet gå galt. Bølger, sol og vind. Nu sker det. Endelig en perfekt sejlaften. Men den Satan eller hvem fanden det er, der har kastet en forbandelse over os flinke Folkebådssejlere, han/hun lod os beholde sol og bølger, men vinden! Ha! den skulle vi da ikke have. Eller vi fik en lille smule kastet tilfældigt over de heldigste, hvilket skabe historiens største spredning i et folkebådsfelt. Bjarne i 1007 vandt dagens enlige sejlads, og hans påstand om at det er hans fine nye mast der gjorde udslaget kan let tilbagevises, idet de 3 andre både som havde Bjarnes design på, alle sluttede laaaangt efter. For lige at gnide salt i såret kom vinden selvfølgelig tilbage kl. 21.00. Dvs. Frisk vind fra øst 10 dage i streg, bortset fra onsdag imellem kl.18.30 og 21.00, i Kerteminde. Det er ved at være svært med en passende grimasse.

Flemming, ALPI

 

 

Onsdags sejladserne flyttes til torsdag?

Posted on27 apr 2017

IMG_2975

Som fotoet tydeligt viser, havde vi igen igen meget lidt vind til vores Folkebåde. Af de seneste 41 sejladser sejlet om onsdagen, har de 38 været sejlet i 0-5 m/s. Jeg har taget kontakt med statistikerne inde ved DMI, og de bekræfter at det er første gang siden 1872 at vinden har været så svag, så mange onsdage i træk. Jeg har spekuleret meget over det, og er kommet frem til at jeg som formand nu må træde i karakter, og vise handlekraft. Alle muligheder er blevet vendt. jeg hat haft kontakt til et Kinesisk firma, som, med helikopter, er i stand til, ved hjælp af kemiske stoffer, at skabe skyer med vind. Ulempen er at vores kontingent vil stige til 450.000 kr! Desuden har vi nogle meget ensidige miljø myndigheder i dette land, som slet ikke kan se ud over deres egen næsetip. Så kom jeg i tanke om et besøg jeg havde på en bådmesse, hvor jeg så nogle optimister sejle indendørs, ved hjælp af nogle store blæsere. Jeg er jo ikke dum, så jeg er nok klar over at disse ikke vil kunne blæse helt ud til vores baner. Men! Ifølge Vestas er det rent faktisk muligt at vende strømretningen i et par 5MW møller, og dermed sikre en fornuftig blæst på vores bane. Her vil der dog nok også komme noget med kontingentstigning og folk der vil brokke sig over møllerne, som jeg tænker skulle stå midt i bugten. Eneste fornuftige løsning er at flytte vores sejldag til torsdag, hvor der generelt er ganske fin vind.

Referat af sejladserne:

Første onsdag, 19/4, fortsatte Køster, i let vind og sol, hvor han slap sidste sæson: Med en prik. 6 både fik kun én sejlads, og vi kom så ind til En lækker hakkebøf med kartofler og brun sovs, med efterfølgende dessert.

26/4 fik vi 2 sejladser. DMI og YR meldte let vind, så flere både havde tilladt sig at give 3. manden fri. Men til alles overraskelse kom en sort sky drivende over os, og vi fik en halv time med 6-7 m/s. Noget af en prøvelse for os Folkebåde, da vi for længst har glemt hængeteknik, håtdtvejrs trim og boathandling. Der gik i hvert fald lige lidt inden ALPI kom i tanke om at løjgangen ikke skulle stå fast, helt til luv. Geppeline tog første sejlads, og ALPI vandt 2. sejlads, i en totalt døende vind. Dommerne var så rare at trække os alle 8 ind til havnen, og der ventede æggekage med stegt flæsk, efterfugt af  chokoladekage. Livet er ikke det værste vi har.

VI SES ONSDAG, SELVFØLGELIG!!! – NOGLE TING SKAL MAN IKKE RØRE VED.

Flemming, ALPI

 

 

Tilmelding DH tirsdag aftensejlads

Posted on01 mar 2017

Sejladsbestemmelser og banekort findes på DH-bådenes tilmeldingsside.

Der kan tilmeldes fra starten af 2. marts, og det letter udvalgets arbejde med løbs. og startinddeling hvis der tilmeldes tidligt. Tilmelding sker med Nemtilmeld ligesom i 2016.

DH-certifikat nummer skal angives, men kan ændres efterfølgende hvis du ikke har fået et certifikat endnu.

 

Venlig hilsen

Kølbådsudvalget

 

PS der er forresten også åbnet for tilmelding til FynRundt

DH-sejladser 2017

Posted on02 feb 2017

Sejladserne er lagt i kalenderen, med første sejlads i forårssæsonen, tirsdag den 25. april og derfra hver tirsdag frem til den 4. juli. Efterårssæsonen begynder tirsdag den 15. august og løber frem til den 19. september, ligeledes hver tirsdag.

Året byder også i år på to lørdage med sejladser, som er den 20. maj og den 16. september, der hver indeholder to sejladser. De to stævner bliver sponsoreret af Egemose marine Center og Nordfyns bank.

Professionel sejlsportsmand, foredrag

Posted on24 jan 2017

Kom og hør en fantastisk historie om en OL-tur til Rio, en plads på et professionelt hold inden for sejlsporten og en kommende OL-karriere.
Christian Peter Steffensen Lübeck, også kaldet CP, og hans bror Mads Emil Steffensen Lübeck, også kaldet Smil, kommer og fortæller om hver deres historie om livet som professionel inden for
sejlsport.
Sejlklubben Egensedybet vil sørge for salg af kage, kaffe, sodavand og øl under foredraget. Det forventes at vare 2 til 3 timer.
Billetprisen er på 25,- og med begrænsede antal pladser, hvilket foregår efter først-til-mølleprincippet.
Seneste tilmelding til foredraget er den 20/2 til Klaus Måhr på tlf. 40459588.

Betalingen finder sted ved indgangen.
Foredraget finder sted på Vesterled 8, 5471 Søndersø med start kl 19 og varighed på 2-3 timer. (se ⇒ på google-maps inkl kørevejledning)

Foredraget er for gamle, såvel som unge, der har lyst til at høre om livet inden for elitesport – sejlererfaring er ikke en nødvendighed, da det vil blive lærerigt og spændende uanset hvad.

egensedybet-foredrag-ny

hent til udskrift ⇓ Invitation til foredrag-egensedybet-ny