DH Tilmelding 2018

KS-DH-kølbåde 2018 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Indbydelse og Tilmelding:

Indbydelsesoplysninger fremgår af denne side og sejladsbestemmelserne..

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker generelt via ⇒ KS aftensejlads tilmelding som benytter medemssystemet ForeningLet.

Specifikt for DH-aftensejlads er startgebyet 550 kr for alle sejladser og betales med betalingskort ved tilmelding.

knap-foreninglet-tilmeld   ←  tryk på knappen for tilmelding.
Den tilhørende deltager liste

Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (evt DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort.

Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2018 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat.

Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd eller væsentlige ændringer i sejlføring) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan remgår af sejladsprogrammet, hvor resultatlisterne også vises.

Der er planlagt start kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.55)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.25)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.55), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet, ikke kun skipper eller deltagere.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Nye Gaster:

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

KS-DH-Banekort2018

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings idet DH vurderes og justeres hvert år inden udstedelse af nye certifikater

rr15-flojo-prestart1

Se tilmelding-2017

Se tilmelding-2016

 

Seneste meddelelse relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

Sailwave resultatlister, unsafe meddelelse

Posted on06 sep 2017

Sailwave har fornylig forbedret deres sikkerhed og dermed skiftet i adresser. Rent teknisk betyder det, at der er tilføjet et certifikat og hjemmeside adresser starter med https: (mod tidligere http:)

Desværre udelader sailwave www fra adressen så resultatlister placeres med adressen https://sailwave.com—  og ikke med https:/www.sailwave.com— som er den form deres certifikat er udstedt til.

Det betyder at du i nogle browsere (fx EDGE og FIREFOX) får en besked om “unsafe side” når du vil se en sailwave-resultatliste.

Du kan ignorere beskeden, der er ikke noget seriøst unsafe.

En henvendelse til sailwave giver forhåbning om at det løses generelt, enten ved et nyt certifikat der også gælder adresser uden www eller anden løsning. Men der kan gå nogen tid, så indtil da skal man omgå denne URL-parser-fejl på en eller anden måde.

På Kerteminde-Sejlklub hjemmesiden forsøges en løsning eller omgåelse, med omskrivning af adresser, men kun for de nyeste, da det er uoverkommeligt mange steder såfremt alle gamle henvisninger skal ændres.

En anden mulighed er at se resultatlisten trods advarslen, som vist i billedet herunder.

sailwave-unsafe

Og tilsyneladende er det kun EDGE og FIREFOX der giver problemet, så en tredje løsning kan være at bruge Safari, Cliqz, Opera, Chrome eller anden browser.

Opdatering kl 22, 7. sept 2017- Sailwave har løst problemet med certifikat og parsing af URL.

Send besked til it-support hvis du mod forventning oplever fejlen i anden browser.