DH Tilmelding 2017

KS-DH-kølbåde 2017 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Indbydelse og Tilmelding:

Indbydelsesoplysninger fremgår af denne side og sejladsbestemmelserne..

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker via ⇒KS tilmelding som benytter delsystemet Nemtilmeld.

Startgebyr er 550 kr for alle sejladser og betales med betalingskort ved tilmelding.

nemtilmeld-knap   ←  tryk på knappen for tilmelding

Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (inkl DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort. Det er også på tilmeldingssiden du løbende i perioden op til sejladsernes begyndelse kan se ⇒hvem der er tilmeldt.

Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2017 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat.

Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd eller væsentlige ændringer i sejlføring) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan består af 17 sejladser, heraf 11 sejladser i forårssæson og 6 sejladser i efterårssæson.

  • Forår:  Tirsdage i perioden 25. april – 4. juli
    • samt Nordfyns Bank Cup lørdag d. 20. maj.
  • Efterår: Tirsdage i perioden 15. august – 19. september
    • samt Egmose Marine Center Cup lørdag d. 16. september.

Der er planlagt start kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.50)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.20)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.50), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde i  Sejlsportscenteret efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet og må medbringe egen mad og drikkelse. Derudover er vi så heldige, så der er frivillige kræfter, som har tilbudt at hjælpe med aftenens forplejning.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Alle informationer, inkl. resultater, vil være at finde på www.kerteminde-sejlklub.dk under DH-Kølbåde

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

ks-dh-banekort-2017

Download waypointlisten som ZIP-fil ⇓ DH-faste-mark-2016 (samme positioner i 2016 og 2017)

Den pakkes ud og indeholder en fil af type GPX (GPS udvekslingsformat) der kan importeres i mange kommercielle kort- og GPS-systemer (Garmin plotter og Homeport, Lowrance, Navionics, Google Maps/Earth osv) og OpenCPN .

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings idet DH vurderes og justeres hvert år inden udstedelse af nye certifikater

rr15-flojo-prestart1

Se tilmelding-2016

 

Klub meddelelser relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

Forslag til GF

Posted on16 nov 2020

Forslag til generalforsamlingen 2020.

Jeg vil foreslå at vi sælger J70, da den bare står og forfalder, der er tilsyneladende ingen der sejler i den. Den trænger også at blive rengjort. Den kan vel give 250/300.000,- ved salg.

Mvh

Claus Hamdrup

Classic Fyn Rundt 2021 åben for tilmelding

Posted on11 nov 2020

CFR 2021 sejles fra d. 4. juni til d. 6 juni.

Tilmelding sker via manage2sail.
Der er åbent for Nordisk Folkebåde, DH-Doublehand, DH-både og ORC, samt tursejlads.

Parallelt med den klassiske kølbådssejlads, er der arrangeret en Singlehand sejlads. Tilmeldingen foregår på samme link.

Alle dokumenter såsom Indbydelse, Sejladsbestemmelser og program findes på manage2sail.

Generalforsamling

Posted on08 nov 2020

Der indkaldes til generalforsamling i Kerteminde Sejlklub tirsdag d. 24. november kl. 19.30 i Søsportscentret.
Indbydelse og dagsorden ses her: LINK

DS Klubkonference

Posted on06 nov 2020

Dansk Sejlunions Klubkonference foregår som online konference i år.

Vi er sammen (hver for sig) den onsdag den 11. november og torsdag den 12. november.

Der er allerede mere end 200 tilmeldt – men der er stadig plads til flere

Årets konference præsenterer 21 forskellige oplæg. Der fokuseres bl.a. på hvordan man tager godt imod de mange nye sejlere der er dukket op i løbet af sæsonen.

Dertil gode bud hvordan man fortsat kan lave aktiviteter på trods af corona, idéer til klubudvikling og input til bla. duelighed, e-sejlads og fundraising.

Tematisk hænger de forskellige oplæg sammen med følgende klubaktiviteter:

Kapsejlads, Sejlerskole, Børn og Unge og Klubudvikling.

Se mere om konferencens program og tilmeld her. Og del evt. dette link med klubkammerater på klubbens Facebook.

https://dansksejlunion.dk/til-klubben/klubkonferencen-2020

Der er ikke nogen begrænsning på antallet af deltagere der kan være med på konferencen, så der er plads til at invitere flere fra klubben med J

Der er også mulighed for at se eller gense de mange spændende oplæg efterfølgende når det passer via https://dansksejlunion.dk/til-klubben/klubkonferencen-2020

Med venlig Sejlerhilsen
Dansk Sejlunion

Resultater for tirsdagssejladserne

Posted on29 okt 2020
Resultaterne for årets kølbådssejladser er nu klar på sailwave.com 
-Løbsresultater
-Overaltresultater 
I forhold til første start (de store både) i første sejlads søndag 6/9-2020 blev baneflagene ikke signaleret korrekt, hvorfor sejladsen annulleres (regel 32.1). I henhold til regel A9 tildeles både på vandet DNF, mens øvrige både tildeles DNC.
 
Vi ønsker vinderne tillykke med sejren og håber, at næste sæson byder på mange gode sejladser.
Kølbådsudvalget ønsker alle en god vinter

Marinaprojektet

Posted on28 okt 2020

Information om vinteropbevaring og marinaprojektet
Som det måske er bekendt, har der de seneste måneder været en række møder med kommunen vedrørende vinter-opbevaringspladsen. Det er Sejlklubbens opfattelse, at de planlagte indskrænkninger i arealet bliver så store, at der i fremtiden ikke vil være plads til, at alle både kan komme på land om vinteren.

Artikel i Fyens Stifttidende angående dette kan ses via nedenstående link:
https://fyens.dk/artikel/sejlerfolket-vil-have-den-nye-dagligvarebutik-flyttet-hvor-skal-bådene-stå-om-vinteren

Vedrørende marinaprojektet (vanddelen) havde kommunen planlagt informationsmøder i denne uge. Disse er imidlertid aflyst p.g.a. forsamlingsforbuddet. I stedet for har kommunen lavet en videopræsentation, der vil være tilgængelig via nedenstående link fra 29. oktober kl. 15:00.
https://kerteminde.dk/kommunen/projekter/praesentation-af-skitseprojekt-for-marinaudvikling

Med sejlerhilsen
Forretningsudvalget

GF udsættes

Posted on28 okt 2020

Som følge af de skærpede Corona restriktioner, der p.t. er gældende til 22. november, er det ikke muligt at afholde generalforsamling som planlagt den 17. november. Såfremt forsamlingforbudet hæves, vil generalforsamlingen blive afholdt den 24. november. Vi sender indkaldelse – eller ny udskydelse – så snart der kommer nye retningslinier.
Mvh
Forretningsudvalget

Romsø Rundt resultater

Posted on07 sep 2020

Romsø Rundt blev afholdt i blandet vejr og frisk vind.

Tomcat løb af med sejren.

Her er resultaterne:

Turløb:

Lola – Lars Hansen

Sofie – Kenny Hansen

Smut – Jeppe Bove

Next Level – Dan Anker Nielsen (DNF)

Uden Spiler:

  1. Skarven – Annette Bauer -Brandl

Double Handed:
1.  Aluine – Kim Haugaard

2. Legolas – Henrik Boye

DH:

  1. Tomcat – Mikkel Lange
  2. Decibel – Mads Lundsgaard
  3. Joy – Remi Provost
  4. Turbo – Jørn Møller
  5. Xandrine – Jesper Olsen
  6. Mathilde – Carsten Graff

Romsø Rundt 5. september 2020

Posted on26 aug 2020

Husk, at der sejles Romsø Rundt lørdag, den 5. september med første start kl 09.00. Sejladsbestemmelser, banekort og tilmeldingsmodul kommer her på hjemmesiden inden længe. se  Romsø Rundt 2020

Husk: Romsø Rundt er for alle, også tursejlere. Kapsejladsen indgår ikke i tirsdagssejladsen. Efter sejladsen arrangeres der moleøl og grillpølser ved det nye klubhus. Der uddeles både løbspræmier og lodtrækningspræmier.

Af hensyn til COVID 19 må der maksimalt deltage 25 både. Pladserne fordeles efter “Først til mølle” princippet. Så skynd dig at melde dig til hvis du ikke vil gå glip af et hyggeligt klubarrangement.

Sejlerhilsen fra Kølbådsudvalget