DH Tilmelding 2017

KS-DH-kølbåde 2017 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Indbydelse og Tilmelding:

Indbydelsesoplysninger fremgår af denne side og sejladsbestemmelserne..

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker via ⇒KS tilmelding som benytter delsystemet Nemtilmeld.

Startgebyr er 550 kr for alle sejladser og betales med betalingskort ved tilmelding.

nemtilmeld-knap   ←  tryk på knappen for tilmelding

Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (inkl DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort. Det er også på tilmeldingssiden du løbende i perioden op til sejladsernes begyndelse kan se ⇒hvem der er tilmeldt.

Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2017 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat.

Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd eller væsentlige ændringer i sejlføring) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan består af 17 sejladser, heraf 11 sejladser i forårssæson og 6 sejladser i efterårssæson.

  • Forår:  Tirsdage i perioden 25. april – 4. juli
    • samt Nordfyns Bank Cup lørdag d. 20. maj.
  • Efterår: Tirsdage i perioden 15. august – 19. september
    • samt Egmose Marine Center Cup lørdag d. 16. september.

Der er planlagt start kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.50)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.20)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.50), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde i  Sejlsportscenteret efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet og må medbringe egen mad og drikkelse. Derudover er vi så heldige, så der er frivillige kræfter, som har tilbudt at hjælpe med aftenens forplejning.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Alle informationer, inkl. resultater, vil være at finde på www.kerteminde-sejlklub.dk under DH-Kølbåde

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

ks-dh-banekort-2017

Download waypointlisten som ZIP-fil ⇓ DH-faste-mark-2016 (samme positioner i 2016 og 2017)

Den pakkes ud og indeholder en fil af type GPX (GPS udvekslingsformat) der kan importeres i mange kommercielle kort- og GPS-systemer (Garmin plotter og Homeport, Lowrance, Navionics, Google Maps/Earth osv) og OpenCPN .

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings idet DH vurderes og justeres hvert år inden udstedelse af nye certifikater

rr15-flojo-prestart1

Se tilmelding-2016

 

Klub meddelelser relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

Tilmelding klassebåd aftensejlads

Posted on20 mar 2015

n-klassebad-1

Sejladsbestemmelser og tilmelding er åbnet . Folkebåd Onsdagssejlads

Endelig ser det forårsagtigt ud, når vi kigger ud på Kertemindebugten. Det markeres med solformørkelse og fejres med åbning for tilmelding.

Sejladserne starter med en trimaften uden dommer og baneudlægning den 15. april.

De gældende sejladser starter ugen efter, den 22. april med Fayard Cup osv.

Som noget nyt i år er der to spor. Vi sejler om at vinde aftensejladserne som vanligt, men klubmesterskabet sejles separat og afgøres i forbindelse med Storebæltsmesterskabet 29-30 august.

Årsagen er bl.a. at Folkebådsklubben har besluttet, at reducere antallet af ranglistestævner og til gengæld bakke de tilbageværende markant op. Storebæltsmesterskabet er fremover ikke et ranglistestævne, men erstattes af Fynske Mesterskaber, som afholdes på skift mellem de to mest aktive folkebådsklubber på fyn, Fåborg og Kerteminde. I 2015 afholder Fåborg Fynske Mesterskab.

Vi må derfor forvente, at der ikke kommer mange udenbys sejlere til Storebæltsmesterskabet. Til gengæld forventer vi alle Kertemindesejlere på banen.

Der er på den måde mulighed for at blive klubmester selvom der ikke deltages i alle aftensejladserne, og klubmesterskabet bliver en stævnebegivenhed ligesom andre mesterskaber.

 

Klassebådsudvalget

v. Per Buch.

 

 

Udflugt til Flensborg.

Posted on16 mar 2015

Udflugt til Flensborg.

Sejlklubbens Venner og Kerteminde Sejlklub arrangerer tur til Flensborg skærtorsdag den 2 april 2015.

Formålet med turen er social hygge krydret med lidt oplevelser, hvor vi besøger Robbe og Berking Yacht Værft.

Det er et ganske særligt værft, med store R og meter-både, gamle og nybyggede imellem hinanden.

an-00020-2                    robbe-spant

Vi har lejet en bus med plads til 50 personer, så når bussen er fyldt op stopper tilmeldingen, så skynd jer at melde til.

Pris pr. person er kr. 250,00 (dækker bus, kaffe og rundstykker m.m.)

Tilmelding senest den 23 marts til:

  • Henning Wind-Hansen, tlf. 20 12 07 01 hwh@stofanet.dk
  • Niels Juul Hansen, tlf. 25 53 06 95 klubhus@kerteminde-sejlklub

Foreløbig tidsplan med ret til ændringer.

  • Afgang fra Kerteminde sejlklubs klubhus kl. 9:00
    Opsamling ved Hotel Scandic Hvidkærvej kl. 9:30
  • Stop undervejs hvor der er kaffe og rundstykker.
  • Ankomst til Flensborg ca. kl. 12:30
  • Der starter vi med at besøge Robbe & Berking Classics Yacht Værft.
    På værftet bygger og restaurerer de klassiske lystbåde.
    Der er arrangeret en rundvisning for os.
  • Efter rundvisning på værftet ca. kl. 13:30 kører vi over på den anden side af havnen, hvor der er mulighed for køb af frokost eller en tur i Flensborg by på egen hånd.
  • På havnen ligger også et værfts museum, hvis man ønsker at se mere af den slags.
  • Vi mødes igen ved bussen kl. 16:30, derfra kører vi til grænsen, hvor der kan handles.
  • Retur i Kerteminde ca. kl. 20:00

Vel mødt til en god og hyggelig tur.

Det er en forudsætning at mindst 30 tilmelder, og at først til mølle princippet gælder.

Husk seneste tilmelding den 23 marts.

Hilsen

Sejlklubben Venner og
Kerteminde Sejlklub.

Forslag til Generalforsamling

Posted on06 mar 2015

Forslag til generalforsamlingen i Kerteminde Sejlklub den 10. marts 2015.
Forslaget omhandler:

Kerteminde Sejlklubs lokaler i Søsportscenteret kan lejes til private arrangementer af medlemmer i Kerteminde Sejlklub.

Medlemmer af Kerteminde Sejlklub, som har været medlem minimum to år kan leje lokalerne i søsportscenteret til lukkede arrangementer/aktiviteter f.eks. kulturelle eller familiemæssige formål.  Der kan ikke udlejes til tredjemands brug.

Kontor, hallen, baderum, toiletter i baderum, sauna og Kerteminde Kajakklubs lokaler er ikke omfattet af forslaget.

Udlejning til ungdomsfester og tilsvarende arrangementer er ikke muligt.

Mad der serveres skal leveres af Kerteminde Sejlklubs Restaurant med mindre de ikke kan levere eller man selv laver maden.
Rengøring af toiletter og gulve foretages af professionelle folk, hyret af KS.
Forretningsudvalget kan fravige ovenstående retningslinjer, hvis det vurderes gunstigt for klubben.

Forslagsstiller: Repræsentantskabet.

 


Motivation for udlejning af Søsportscenteret til medlemmer.
På efteråret generalforsamling blev muligheden for udlejning af Søsportscenteret kort nævnt under punkt 5. Formandsvalg samt punkt 7. Eventuelt.

Formål:
Udlejning af Søsportscenteret har til hensigt at skabe en medhjælpende økonomisk faktor til udvikling og vedligeholdelse af Søsportscenteret, samt en øget relation og tilknytning til Kerteminde Sejlklub.
Medlemmerne af Kerteminde Sejlklub får herved mulighed for at gøre brug af Søsportscenteret til kulturelle og familiemæssige formål.
Endvidere at Søsportscenteret udadtil bliver centrum for en generel opfattelse af, at Kerteminde Sejlklub er en aktiv klub, hvor ikke kun sejlads er i højsædet, men i lige så høj grad også har et godt socialt engagement.

Generalforsamling

Posted on06 mar 2015

Ordinær generalforsamling

Tirsdag den 10. marts 2015 kl 19.30

Dagsorden ifølge vedtægter

Regnskab og forslag er opslået i klubhuset.

Der udleveres et stk klubstander til alle fremmødte (dog kun en pr. båd)

Kl 18.00 serverer Hovmesteren en god “Dagens Ret”, tilmelding senest søndag 8. marts på tlf 6532 2453.

 

Venlig hilsen

Forretningsudvalget

 

 

Hjemmesiden åbnet

Posted on01 mar 2015

Den nye hjemmeside er sat i drift pr 1. marts 2015.

I denne startversion skal den blot viderestille til den gamle side, blot på en lidt mere udvidet og nuanceret måde end tidligere viderestilling.

De næste par dage kigger vi på den og justerer detaljer, hvorefter vi går igang med at omlægge udvalgte områder. Hvilke og hvornår meddeles her på denne sides nyheder. Det meddeles også på den gamle side hvis der er områder hvor opdatering er standset på den gamle side, og herefter skal findes på denne nye side.