eller download som ⇓ printegnet PDF
Tidligere skete sejladstilmelding for det meste ved udfyldelse af en tilmeldingsblanket, som blev indsendt (papir, fax, mail, elektronisk blanket) til arrangøren, Startgebyret blev derefter betalt direkte med kredikort eller ved bankoverførsel eller måske kontant i registreringsbureau. Arrangøren overførte derpå data fra blanketten til et resultat beregningsprogram, og viste disse oplysninger på klubbens egen hjemmeside.Der kunne være forskellige grader af online-digital system, men i princippet var det en anonym person der udfyldte og indsendte tilmeldingen. Og næste tilmelding var forfra med samme oplysninger.
Dette er ændret med Manage2Sail
Nu kan tilmelding kun foretages af en person med konto/profil i systemet. Sejleren/skipper/ejeren skal altså oprette sig med alle nødvendige profil oplysninger, før man kan tilmelde sig. Til gengæld kan disse kundeoplysninger bruges som tilmelding til alle stævner og arrangementer i systemet, hvis blot man logger sig ind.
Man starter altså med at oprette sin konto (registrering i M2S). og derefter tilmelder man sig til stævner eller andre arrangementer, svarende til at en kunde køber varer. Varerne i Manage2Sail er deltagelse i stævner.
Ved klik på tilmelding overalt i systemet, vil man blive bedt om at logge ind, hvis ikke det allerede er sket. Hvis man ikke har en login (mailadresse/password) og profil, blive man bedt om at oprette en.
Ved at sejleren opretter en konto, får sejleren en enkel tilmelding med kontoens oplysninger. Og arrangørerne får en større sikkerhed for korrekte data og bedre kontrol fordi alle tilmeldinger kan føres tilbage til specifik konto, som sejleren ikke selv kan nedlægge.
Da systemet også kan lave resultatberegning og visning af alle data, skal arrangøren ikke manuelt overføre data, eller kode og indlejre resultater på egen hjemmeside.En stor forenkling og arbejdsreduktion for arrangøren, og oplysninger præsenteres på samme måde på tværs af stævner.
Når du har valgt stævnet vil du have et billede i stil med:
Kerteminde Sejlklub har valgt at vores åbne stævner administreres med dette system som tilbydes af Dansk Sejlunion, Et system som anvendes udbredt i Tyskland, samt mange andre danske klubber.
Systemet hedder Manage2Sail (M2S) og er et system under generel indkøring i Dansk Sejlunion regi.
For at bruge det, skal man registrere sig som bruger/sejler i systemet, og når først det er gjort en gang vil man ret enkelt kunne tilmelde en båd og sejlere til andre stævner. Se M2S bruger oprettelse
Systemet anvendes til registrering af sejlerne, administration af registreringen, afvikling af sejladser, sejladsernes dokumenter inklusiv elektronisk opslagstavle, resultatberegning og formidling samt styring af protester og deres behandling.
Systemet anvendes også til betaling for deltagelse i stævne (startgebyr) og diverse serviceydelser, Den enkelte klub eller stævne vælger selv hvilke betalingskort (og evt Mobilepay) der tilbydes og hvornår betalingsfrister er i forhold til tilmeldingen. Det vil forekomme at man kan tilmelde sig uden straksbetaling, og senre få besked om at betaling og bindende tilmelding er startet..
For stævnernes arrangører er det en fordel med et system som kan administrere hele stævnet, dvs også sejladser, protester, dokumenter, registrering osv
For sejlerne er der den fordel, at registrering og informationer er ensartet på tværs af arrangører i Danmark, Tyskland og andre lande. Er en sejler/båd tilmeldt DM kan den nemt tilmeldes en FynRundt eller andre stævner der bruger samme system. Man kan søge efter stævner fx oversigt over kommende danske stævner
For klasserne er fordelen, at en serie stævner kan kobles til rangliste stævner og udregninger.
For alle er der den ulempe, at systemet er nyt i Danmark og at der kan være lidt indkørings uregelmæssigheder. FX kan der forekomme udtryk og tekster som ikke er oversat til dansk endnu. Men det er på vej og status ændres jævnligt og som oftest uden yderlig orientering, specielt ikke ved oversættelser.
Da Manage2Sail er under indkøring i Danmark kan der være nationale tilpasninger som ikke er færdig endnu. Der vil ved registrering blive bedt om oplysninger som vi egentlig ikke er interesseret i og som ikke er nødvendige for. Disse kan bare udfyldes med symbolske dummy værdier (fx bindestreg – eller NN eller lignende, for fødselsdatoer kan blot skrives 01-01-1999 eller lignende anonymt).
Der findes hjælpevejledninger som kaldes frem i øverste højre hjørne.
I generel hjælp findes ⇒ henvisning til en system oversigt, samt link til youtube vejledninger (engelsk talende), herunder også en for ⇒ deltagertilmelding.
Desuden er der et forum som er tysk administreret, hvori der er oprettet dansk support afsnit (tips og hint ). Der kommer snarest en vejledning for dette, men indtil videre kan enhver læse. Mange spørgsmål i det tyske forum er rettet mod system administration og stævneledelse, og dermed ikke særlig interessante for sejleren der blot vil tilmeldes et stævne. Det samme gælder beskrivelsen hos Dansk Sejlunion på www.sejlsport.dk/m2s (dansksejlunion –> M2S)
Du er velkommen til at sende mail til KS-administrator hvis du har spørgsmål eller kommentar.